Findland har udvidet den restriktionszone, hvor jagt og skovdrift er begrænset, efter fund af yderligere 11 døde vildsvin smittet med afrikansk svinepest (ASF).

Efter de nye fund er der registreret i alt 14 tilfælde siden sygdommen blev påvist i Finland i slutningen af juli 2026, skriver L&F Markedsnyt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De smittede vildsvin er fundet i det sydøstlige Finland tæt på grænsen til Rusland. Flere af fundene er gjort uden for den oprindelige restriktionszone, hvilket har ført til en udvidelse af zonen.

Første smitte med ASF fundet i Finland
Se også:

Første smitte med ASF fundet i Finland

De finske myndigheder opfordrer samtidig offentligheden til at undgå området. Ifølge de finske veterinærmyndigheder er det sandsynligt, at smitten stammer fra Rusland, men dette er endnu ikke bekræftet.

Omkring 400 frivillige jægere deltager i eftersøgningen af døde og smittede vildsvin for at begrænse sygdommens spredning.

Finland fik for første gang sygdommen indenfor grænsen i starten af juli, hvor der blev påvist afrikansk svinepest (ASF) fund af virus i tre døde vildsvineunger nær grænsen til Rusland i kommunen Virolahti.

ASF 370 kilometer fra Danmark
Se også:

ASF 370 kilometer fra Danmark