Flere og flere danske landmænd dropper ploven og tyr til pløjefri dyrkning i stedet. Det står helt klart efter Danmarks Statistik har offentliggjort tallene for 2025.
I dag dyrkes 995.560 hektar pløjefrit. Det er en markant stigning på næsten 250.000 hektar, og det svarer til, at 38,14 procent af det danske landbrugsareal dyrkes pløjefrit.
Omfanget af pløjefri dyrkning blev registreret første gang i 2016, hvor arealet var på 284.521 hektar. Siden dengang er arealet steget til knap det firdobbelte.
Besparelser har betydning
Formand for Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK), Henrik Terp, peger i en pressemeddelelse på de store besparelser, der ligger i dyrkningssystemet, som en af de væsentligste årsager til, at landmændene vælger at dyrke pløjefrit.
Der er lavet forskellige opgørelser over, hvor meget der kan spares ved at gå fra pløjning til pløjefri dyrkning. IFRU (Institut for Fødevare-Ressurceøkonomi Københavns Universitet) kommer frem til en besparelse på mellem 500 og 600 kroner pr. hektar.
Seges er kommet frem til en besparelse på mellem 400 og 900 kroner pr. hektar. FRDK har igennem omlægningstjekket FRDK PløjefriTjek set besparelser fra 200 kroner pr. hektar og helt op til 2.000 kroner pr. hektar.
- Det er klart, at det er besparelser, der betyder noget, især med de lave kornpriser og stigende omkostninger til blandt andet brændstof, vi har lige nu, siger Henrik Terp.
Dyrkningssikker jord
Han peger også på, at flere og flere kan se, at deres pløjefri kolleger ikke døjer med hverken sandflugt, når det blæser, eller erosion, når det regner kraftigt.
- Vores klima ændrer sig og bliver mere ekstremt, og med reduceret jordbearbejdning får du en langt mere klimarobust og dyrkningssikker jord, siger han.
Møder fremtidens krav
Reduceret jordbearbejdning er et dyrkningssystem som udover minimal jordforstyrrelse indebærer konsekvent sædskifte, grønne marker året rundt og efterafgrøder før vårsæd.
Selve systemet giver miljø- og klimafordele som spiller godt sammen med de krav, der stilles til landbruget fra lovgivernes side.
Mange forsøg viser, at biodiversiteten øges markant både over jorden blandt fuglene, på jorden blandt insekter og pattedyr og i jorden blandt regnorm og mikroorganismer.
Den øgede biologiske aktivitet fører ofte til et reduceret behov for insektmidler. Desuden peger nye undersøgelser på, at der er mindre kvælstofudvaskning fra pløjefri marker, og at pesticider hurtigere omsættes i en sund jord.
- Desuden er mange af de principper, vi dyrker efter, de samme som de principper, der findes i de fleste definitioner af regenerativt landbrug, som mange af de store, internationale fødevarevirksomheder har fokus på, siger Henrik Terp.
