Den siddende regering er nu blevet så overbevist om egne evner, at den ligefrem tror, at man kan lovgive om, hvornår årstiderne skifter.
Det kan man i hvert fald let forledes til at tro, når man ser på, hvordan man gebærder sig i hovedstaden.
For faktum er, at høsten nu snart er i hus, og inden for de næste uger skal vi landmænd igen så på markerne. Problemet er bare, at regeringens kommende gødskningsregler endnu ikke er på plads.
Og ikke nok med, at reglerne er forsinkede. De er også så uklare, at vi landmænd nu skal træffe beslutninger om, hvad vi skal så, uden at kende de vilkår, som afgrøderne skal dyrkes under fra 1. januar 2027.
Det er altså ikke en teoretisk diskussion om regler engang i fremtiden. Det er beslutninger, der skal træffes ude på markerne nu.
Alt dette ved politikerne godt, og derfor kan man få den tanke, at man på Christiansborg enten er ligeglad med, hvordan lovgivningen påvirker os i landdistrikterne. Eller også forestiller man sig, at landmændene bare kan vente med at så, indtil politikerne har fået reglerne på plads, fordi årstiderne selvfølgelig venter på de danske lovgivere.
Og usikkerheden stopper ikke ved markskellet - den rækker langt ud over vores markplaner. Den risikerer samtidig at spænde ben for en af de største grønne omlægninger af Danmark i nyere tid: Den Grønne Trepart.
Usikkerheden truer den grønne trepart
I 23 lokale treparter rundt om i Danmark har vi arbejdet intenst på at finde 400.000 hektar landbrugsjord, som skal omlægges til vådområder, skov og anden natur.
Den opgave er blevet løst i fællesskab mellem kommuner, landbruget og grønne organisationer. Det har krævet et enormt lokalt arbejde, men det har båret frugt.
Kommunerne har udarbejdet omlægningsplaner og mange steder med solide forslag fra lodsejerne. Det viser hvordan kommuner og lodsejer i fællesskab kan etablere løsninger der omlægger landbrugsarealer.
Men det hele afhænger i sidste ende af, at landmænd er villige til at afse landbrugsjord - og det kræver, at vi kender vilkårene for den jord, vi skal drive videre.
Men det gør vi ganske enkelt ikke. Den kommende gødskningslov er både uklar og fagligt usikker. Derfor ved vi ikke bare, hvad vilkårene bliver om få måneder - vi ved heller ikke, hvordan de vil udvikle sig i årene fremover. Sagt på en anden måde: Hvordan skal vi landmænd kunne sige, hvilke arealer vi kan afse til natur og skov, når vi ikke ved, hvordan vi må dyrke resten af vores arealer?
Dermed risikerer regeringen at sætte det store lokale arbejde med Den Grønne Trepart over styr.
For man kan ikke på den ene side bede landmænd om at afgive jord og på den anden side efterlade dem i uvished om vilkårene for resten af den jord, de skal leve af bagefter.
Politikerne på Christiansborg bestemmer rigtig meget, men de må forstå, at de ikke er herrer over årstiderne. Markerne skal sås, når vind og vejr tillader det - ikke når man i København har fået reglerne klar.
Paradoksalt nok gik regeringen til valg på en masse grønne løfter. Men lige nu ser det ud til, at dens eget lovarbejde spænder ben for den mest ambitiøse grønne arealomlægning i Danmarks historie.
Hvis regeringen vil have landmændene til at tage ansvar for den grønne omstilling, må regeringen også tage ansvar for at give os klare og rettidige rammer at arbejde indenfor.
