På Trinderup God i Sydhimmerland gik den nyindkøbte New Holland CR11 i denne uge i krig med rapsen. På godset høster de rapsfrø på 200 hektar, mens rapshalmen snittes og spredes ud. De startede mandag i denne uge.
Det er gået godt, og de er nok færdige, inden de får set sig om, melder driftsleder Peer Skov.
På Vindbylund nord for Randers er det den første høst med en New Holland CR11 og Europas foreløbig eneste MacDon FlexDraper FD261. Trods enorme halmmængder har skærebordet overgået forventningerne - og under de bedste forhold er der høstet op mod 110 ton i timen.
Der bliver ikke ligefrem sparet på det gule maskineri hos Gindeskov denne høst.
Bedriften i det midtjyske har købt hele tre New Holland CR11'ere, og lidt over halvvejs gennem sæsonen har de nye høstgiganter for alvor fået lov til at vise, hvad de kan.
- Rent maskinmæssigt er det en ren nydelse at køre med den her. Det går bare noget stærkere og noget bedre, siger Keld Bjerregaard, der har haft fast plads bag rattet i den ene CR11.
På Sofiesminde ved Aalestrup var de tæt på at blive en ny CR11 fattigere, da der tirsdag udbrød brand i skærebordet.
- Jeg ved ikke, hvad der gik galt. Det er svært at sige. Der var bare lige pludselig ild i den, men så det sådan, at vi havde marksprøjten stående klar, fortæller indehaver Palle Eriksen.
Bedriftens Danfoil-sprøjte er nemlig monteret med en hydraulisk højtrykspumpe, som normalt bruges til at tage vand af rentvandsbeholderen og til at vaske vinduer med.
Og den var med i marken.





