EU's Økologipris tildeles hvert år en landbruger, én kvinde og én mand, der har udviklet et fremragende, nytænkende, bæredygtigt og inspirerende projekt med en reel merværdi for produktionen og forbruget af økologiske produkter.

Og i år er der en dansker med i opløbet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hans Erik Jørgensen, der er formand for økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, og driver Risbjerg Økologi, er blevet udvalgt som en af de tre finalister i kategorien Bedste Økologiske Landbruger.

Økologiformanden glæder sig over finalepladsen, skriver L&F i en pressemeddelelse.

Økoformand om politiske mål: Vi skal kunne sælge vores økologiske varer
Se også:

Økoformand om politiske mål: Vi skal kunne sælge vores økologiske varer

-Jeg er utrolig glad og stolt over den anerkendelse det er, ikke bare at være i betragtning til en pris, men også at ende blandt finalisterne. Det er et skulderklap, at andre også ser værdi i vores indsatser for høj dyrevelfærd, vores fokus på jordens sundhed, det alsidige sædskifte og alle de andre ting vi prøver at gøre os umage med i hverdagen. Det er fedt, at der sidder nogen nede i Bruxelles, og kigger på vores bedrift og synes, at det vi gør, er godt, siger Hans Erik Jørgensen.

Risbjerg Landbrug er et mangfoldigt økologisk landbrug med 6-7 ansatte. Bedriften håndterer cirka 350 hektar med en alsidig planteproduktion, 250 søer på friland og en produktion af cirka 6000 slagtegrise, hvoraf en del opdrættes i et koncept hvor slagtegrisene går på græs hele livet. Bedriften har også kvæg i naturpleje og høns der laver "græsæg".

Prisoverrækkelsen arrangeres af EU Kommissionen og blandt andre Copa og Cogeca og IFOAM, mens Europarlamentet og Rådet indgår i juryen der kårer de endelige vindere på EU's Økologidag den 23. september.