- Den seneste tids hændelser, hvor en problemulv igen og igen kommer tæt på borgere i Houstrup i Vestjylland, er bekymrende. Ulvens opsøgende adfærd er intensiveret, og det er ikke holdbart. Derfor øger vi nu indsatsen yderligere.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Styrelsen har nu udvidet reguleringstilladelsen, så Naturstyrelsen nu også kan skyde ulve på private arealer efter aftale med lodsejere. Naturstyrelsen rækker selv ud til relevante lodsejere. Derudover har Naturstyrelsen nu fået lov til at skyde ulven på større afstand end 30 meter og uden krav om, at ulven udviser opsøgende adfærd i reguleringssituationen. Naturstyrelsen har også fået tilladelse til at anvende haglvåben.

Ulv viste tænder overfor løber
Se også:

Ulv viste tænder overfor løber

- Det er afgørende, at vi får skudt problemulven, så borgerne i området igen kan føle sig trygge. Derfor skruer vi nu yderligere op for indsatsen og giver Naturstyrelsen flere muligheder for at få ram på ulven. Vi tager situationen meget alvorligt, og det er vigtigt for mig, at Naturstyrelsen har de bedst mulige betingelser for at løse opgaven hurtigt og effektivt, siger minister for Natur og Dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S).

Naturstyrelsens medarbejdere har siden torsdag den 6. august været intensivt i området og løbende tilpasset indsatsen med blandt andet brug af termiske droner og en sms-tjeneste, ligesom Naturstyrelsen løbende har tilført medarbejdere til området, når ulven har vist sig.

Nærgående ulv ved Nørre Nebel skal reguleres
Se også:

Nærgående ulv ved Nørre Nebel skal reguleres

- Vi opfordrer stadig borgere til at sende SMS'er om ulveobservationer i Houstrup-området til Naturstyrelsen til 21418626. Her skal de angive adresse, tidsrum, samt hvad de har set. Disse hurtige informationer kan Naturstyrelsens medarbejdere bruge til at finde frem til problemulven og følge ulvens bevægelser i området.