Abonnementsartikel
Ny undersøgelse kortlægger himmelvide forskelle i anskuelsen af landbruget inden for EU.
Én ting kan de godt blive enige om, borgerne i EU. Fødevarepriserne er for høje, og der bliver ikke gjort nok for at holde dem nede. Men derudover er der himmelvid forskel på holdningerne, når det drejer sig om landbruget, viser en meningsmåling blandt borgere i alle 27 EU-lande foretaget af EU-Kommissionen.
Undersøgelsen kortlægger borgernes holdning til landbruget, til landbrugspolitikken og til landmændenes rolle i samfundet og den varierer betydeligt på tværs af landegrænser.
Store krav til dyrevelfærd
Tallene viser, at hvor der blandt EUs nyeste medlemmer i central- og østeuropa er størst fokus på landmændenes vilkår, så er der blandt klubbens gamle medlemmer langt mere fokus på dyrevelfærd og miljøhensyn. Og særligt danskere og svenskere har store krav på det område.
Således nævner 41 procent af danskerne dyrevelfærd som en hovedprioritet for EUs landmænd mod kun 19 procent i unionen som sådan.
Og 95 procent af danskerne synes, at det er helt ok at skære i landbrugsstøtten til de landmænd, der ikke overholder regler om dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og miljøhensyn de såkaldte krydsoverensstemmelsesregler. Det er højere end noget andet EU-land.
Kritiske danskere
Danskerne er også det folkefærd i Europa, der er mest imod, at 40 procent af EUs samlede budget i øjeblikket går til landbruget. Kun tre procent mener, at den nuværende EU-støtte er for lav, mens 42 procent synes, at det bør skæres ned.
Til sammenligning mener 45 procent af grækerne, at der bør spyttes yderligere i kassen.
Ser man på fremtidsscenariet mener 29 procent af EUs borgere, at landbrugsbudgettet bør stige i løbet af de næste 10 år, mens kun 10 procent af danskerne er af den mening.
Til gengæld mener halvdelen af danskerne, at man i dette tidsrum bør skære i landbrugsbudgettet, mod 18 procent i EU som helhed.