Den hollandske svinebestand var i maj 2026 på 9,250 millioner dyr, og det er et fald på 5,3 procent sammenlignet med samme tid i 2025.
Det skriver Markedsnyt for Grisekød.
Det betyder samtidig, at faldet i den hollandske svineproduktion fortsætter fra 2025, hvor bestanden samlet blev reduceret med 5,9 procent.
Tallene er foreløbige, og hovedårsagen bag faldet angives til at være de to statslige opkøbsprogrammer LBV og LBV+ som har til formål at købe husdyrproducenter ud, for at sænke landets udledninger af kvælstof og drivhusgasser.

