Pöttinger etablerer nu en egentlig landerepræsentation i Finland. Det viser en klar satsning på det voksende nordiske marked, fortætter Pöttinger i en pressemeddelelse.
Den østrigske producent af landbrugsmaskiner, Pöttinger, styrker sine salgsaktiviteter i Nordeuropa. Den erfarne Pöttinger-leder Lars Andreasen (General Manager Pöttinger Scandinavia) får ansvaret for det tre mand store team, der begyndte arbejdet for Pöttinger i Finland ved indgangen til denne måned.

Den nye struktur skal understøtte en bæredygtig vækst på dette vigtige marked i fremgang og samtidig understrege Pöttingers klare og langsigtede engagement i Finland.
- Markedet fortsætter med at udvikle sig, og derfor er tidspunktet nu det rette til denne nye tilgang. Ved at styrke vores lokale tilstedeværelse styrker vi samtidig relationerne til både forhandlere og slutkunder. Vores lokale team sikrer en direkte kommunikation og gør det muligt for os hurtigt at reagere på udviklingen på markedet og ændrede kundebehov, forklarer Lars Andreasen om baggrunden for det nye skridt fra Pöttinger.





