Nye udtagningsprojekter starter i dag ofte med, at det er landmænd, der henvender sig til deres rådgiver i for eksempel Fjordland med en idé eller et ønske om at undersøge mulighederne på deres arealer.
Det kan være et lavbundsareal, der er vanskeligt at dyrke, en ådal med potentiale eller et område, hvor flere lodsejere ser muligheder for at skabe bedre natur.
Herfra bliver kommunen koblet på, og i fællesskab vurderer de, om idéen kan udvikle sig til et konkret projekt.
Den arbejdsform har vist sig at være en styrke, skriver FJordland i en pressemeddelelse.
- Mange af de projekter, vi arbejder med i dag, starter faktisk hos lodsejerne. Når initiativet starter lokalt, er der allerede en interesse og en opbakning, som giver et rigtig godt fundament for det videre arbejde, fortæller projektleder Morten Yde fra Thisted Kommune.
Når den indledende idé har taget form, er næste skridt informationsmøder, hvor lodsejerne inviteres til dialog om mulighederne i området. Her deltager både kommunen og Fjordland, som sammen gennemgår kortmateriale og fortæller om processen.
Hos Fjordland oplever natur- og miljørådgiver Erik Fjendbo Jørgensen, at netop de første møder er afgørende.
- Mange lodsejere har været usikre på, hvad treparten betyder for dem. Når vi får sat os sammen og talt mulighederne igennem, falder der ofte mere ro på. Så kan vi begynde at tale om, hvad der faktisk kan lade sig gøre, og hvordan projektet kan blive en fordel for den enkelte bedrift, fortæller Erik Fjendbo Jørgensen.
Dialog, frivillighed og helhedsforståelse
Mens kommunen har ansvaret for projektledelsen og myndighedsopgaverne, bidrager Fjordland med rådgivning og den tætte dialog med lodsejerne. Sammen besøger de lodsejerne ved køkkenbordet, hvor der bliver talt om projektgrænser, kompensation, jordfordeling og de ønsker, den enkelte har til sin ejendom.
Her handler dialogen ikke kun om natur. Den handler om familiens ejendom, om jordens værdi, om driften mange år frem og om, hvordan projektet kan passe ind i bedriften.
Mange landmænd driver marker, der ligger spredt over store afstande. Kan man samle jorden bedre gennem et projekt, kan det både reducere transport og gøre bedriften mere rationel.
- Vi har oplevet en stor positivitet fra de landmænd, vi arbejder med. De er dialogsøgende og konstruktive. Det er meget sjældent, at der er en lukket dør. Det hjælper, at landmændene ikke binder sig til noget før helt til sidst i processen, og det giver en åben dialog, fortæller Erik Fjendbo Jørgensen.
Og for at sikre den åbne dialog er Fjordland en vigtig samarbejdspartner, mener projektleder for Natur og Vandløb Anja Sørensen, der koordinerer trepartsarbejdet i Thisted Kommune.
- Vi har som myndighed en rolle at spille, hvor lodsejere og rådgivere ofte har en naturligt tættere kontakt til hinanden og dermed en fornemmelse for, hvor bekymringerne og mulighederne ligger. At Fjordlands rådgivere har den kontakt, bidrager med værdifuld viden og indsigt for os. Deres kombination af faglighed og forståelse for lodsejerne gør det lettere at skabe en god dialog og udvikle projekter, som lodsejerne kan se sig selv i, fortæller hun.
Projekter får liv via frivillighed
Flere projekter er allerede ved at vise værdien af lodsejernes initiativ. Et godt eksempel er Nørkær Å, hvor lodsejerne tog initiativ til at undersøge mulighederne for et vådområde. Projektet er siden blevet realiseret med genslyngning af åen og nye naturarealer, og dialogen fortsætter i dag om blandt andet fælles naturpleje og hegning.
Derudover er Thisted Kommune godt i gang med et andet lodsejerdrevet projekt. Forundersøgelsen er afsluttet med bred lodsejeropbakning, og næste skridt er tilsagn til realisering og jordfordeling. Projektet omfatter genetableringen af en 64 hektar stor sø i et område, hvor 220 hektar jord skal tages ud af drift.
- Vi kigger spændt mod Sperring Sø, hvor 23 lodsejere skal komme til enighed om ikke længere at tørlægge området. Det vil reducere udledningen med omkring 2.000 ton CO₂e/år. Derudover er der store rekreative potentialer for lokalbefolkningen. Projektet er i forundersøgelse lige nu, der er bred lodsejeropbakning til projektet og vi tror meget på, at det kan lykkes, fortæller Morten Yde og fortsætter:
- Det er et kæmpe projekt, som landmændene omkring selv har set muligheden i, og Fjordland har ageret bindeled. Søen alene bliver en tredjedel større end Nørkær Å projektområdet - et område det sagtens kan tage en hel dag at nå rundt i. Det siger lidt om, hvor stort projektet i Sperring er.
For både Fjordland og Thisted Kommune er erfaringen klar: De bedste projekter opstår, når lodsejerne bliver inviteret med fra begyndelsen, og når dialogen tager udgangspunkt i deres ønsker og muligheder. Derfor handler den grønne trepart ikke kun om natur og klima, men også om tillid, frivillighed og et stærkt lokalt samarbejde, hvor hver part bidrager med det, de er bedst til.
- Landmændene vil gerne bidrage til naturprojekter. De vil gerne have en ren fjord. De skal dog inddrages tidligt og man skal tage deres bekymringer seriøst. Gør man det, deltager de også aktivt, siger Erik Fjendbo Jørgensen.
