Flere midler kan være på vej ud oven i de 33 planteværnsmidler, som Miljøstyrelsen tidligere har forbudt.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
Ministeriet har nemlig mistanke om, at fem aktivstoffer, som fortsat er tilladt i Danmark kan danne TFA, som den videnskabelige komité under det europæiske kemikalieagentur, ECHA, har vurderet er skadeligt for forplantningsevnen hos mennesker.
Derfor har Miljøstyrelsen i juni måned givet GEUS tilsagn på 1,8 millioner kroner til et forskningsprojekt, der skal undersøge, om de fem stoffer danner TFA i en grad, så det truer vores grundvand og drikkevand. Det skal vise, om der er grundlag for at trække godkendelserne til brug af aktivstofferne tilbage.
Mest markant er stoffet lambda-cyhalothrin, som er aktivstoffet i skdedyrsmidlerne Lamdex, Kaiso Sorbie og Axiendo 2,5 WG.
- Jeg er meget bekymret for de fem PFAS-stoffer, herunder stoffet lambda-cyhalothrin, som er mistænkt for at danne TFA. Derfor ser jeg frem til at se resultaterne af GEUS' undersøgelse, som Miljøstyrelsen har støttet med 1,8 millioner kroner kroner. Hvis forskningen viser, det vi frygter, nemlig at de her stoffer danner evighedskemikaliet TFA i en grad, så det truer vores grundvand og drikkevand, så kommer vi til at forbyde produkter med lambda-cyhalothrin. Derudover har jeg, imens vi afventer forskningen, bedt mit ministerium om at vurdere handlemulighederne vedrørende et eventuelt forbud mod pesticiderne med de fem aktivstoffer ud fra EU's forsigtighedsprincip af hensyn til drikkevandet siger miljøminister Maria Reumert-Gjerding.
Også Zorvec, Pico og Broadway
De fire andre aktivstoffer er oxathiapiprolin, pyroxsulam, tefluthrin og picolinafen, som dækker over følgende midler:
- Oxathiapiprolin
- Zorvec Enicade
- Pyroxsulam
- ATR Floclopy
- Broadway
- Rexade 440
- Serrate
- Tefluthrin - bejdsemiddel
- Force 20CS
- Picolinafen
- Pico 750 WG
- Flight Xtra
- Ingen af ovenstående markedsføres.
- Kilde: Middeldatabasen

