Der er næppe brugt lang tid på at hilse på de nye kolleger da John Jønsson forleden startede hos Brdr. Toft Maskinforretning. Han er nemlig vendt hjem til virksomheden, hvor han i forvejen allerede har over 40 års anciennitet, efter en periode som tekniker andetsteds.

Det skriver Brdr. Toft Maskinforretning i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

John Jønsson startede som fejedreng i virksomheden inden han blev udlært samme sted. Han starter som Deutz-Fahr servicetekniker, og har samlet over 20 års erfaring i de grønne traktorer.

CHD og BBLeap: Hollandsk sprøjtebygger satser på skræddersyet præcision
Se også:

CHD og BBLeap: Hollandsk sprøjtebygger satser på skræddersyet præcision

- Med et godt salg af både nye og brugte Deutz-Fahr traktorer og stor aktivitet på værkstedet, er vi rigtig glade for at have et kendt ansigt med stor erfaring tilbage i virksomheden, siger værkfører Jan Vincent.

Brdr. Toft har vækstet de seneste år og er nu i alt 15 ansatte med 5 servicebiler på landevejene landet over.

Foruden hovedsædet i Hammel har forretningen en satellitafdeling i Vrå i Vendsyssel.

Brdr. Toft har drevet maskinforretning i snart 60 år og har i mere end 20 år været forhandler af de stærke tyske Deutz-Fahr traktorer. Forretningen er desuden østjysk Kubota Full-line forhandler.