Innovationscenter for Økologisk Landbrug barsler med nye beregninger, der vil sammenligne klimapåvirkningen fra økologisk og konventionel fjerkræproduktion. Men generelt mangler der opdateret og retvisende data, når det handler om at vurdere klimaaftrykket fra fritgående dyr, lyder meldingen fra innovationscentret.
Oxford University har netop udgivet en rapport, der baseret på britiske data fra 2009-2010 konkluderer, at økologisk ægproduktion har et markant højere klimaaftryk end konventionel ægproduktion, skriver Innovationscenter for Økologisk Landbrug i en pressemeddelelse.
I følge innovationscentret mangler der i en dansk kontekst et opdateret og udvidet datagrundlag for det økologiske produktionssystem for at lave en retvisende sammenligning med det konventionelle, vurderer Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
- Det er en udfordring, at vi mangler viden og forskning, når det handler om klimaaftrykket fra fritgående dyr, som er et af de områder, hvor den økologiske produktion adskiller sig fra den konventionelle. Det gælder både for kvæg, gris og fjerkræ, forklarer chefkonsulent Julie Cherono Schmidt Henriksen.
Scenarieberegninger
Aktuelt er Innovationscenter for Økologisk Landbrug i gang med en analyse, som ud fra en række scenarieberegninger skal vise forskelle i klimaaftrykket ved omlægning fra konventionel til økologisk fjerkræproduktion. Her forventes resultatet at være klar senere i år.
- Vi laver analysen ud fra de eksisterende data på området, men datagrundlaget er snævert og mangler en opdatering. Det gælder for hele den økologiske produktion og især for fjerkræområdet, der er småt sammenlignet med gris og kvæg, og hvor der ikke er udsigt til en klimaafgift på produktionen, fortæller Julie Cherono Schmidt Henriksen.
Resultatet af metoden
Hvis man beregner klimaaftrykket pr. kg produkt, har skrabeæg og buræg fra konventionel produktion et lavere klimaaftryk end æg fra økologisk produktion, fordi den konventionelle produktion er mere intensiv.
- Men hvis man beregner klimaaftrykket ud fra den samlede klimabelastning fra hele produktionssystemet, forventer vi et resultat, der ser helt anderledes ud, vurderer Julie Cherono Schmidt Henriksen.
Derfor ser hun frem til at dykke ned i den analyse, innovationscenteret er i gang med at udføre for at få et opdateret resultat i en dansk kontekst.
- Her vil faktorer som selvforsyning med foder i stedet for importeret foder og en øget andel af græs og efterafgrøder i produktionen og dermed en øget kulstoflagring i jorden give den økologiske produktion et andet resultat, siger Julie Cherono Schmidt Henriksen.
- Ser man på den samlede bæredygtighed i produktionen, er der også hensyn til dyrevelfærd og biodiversitet i den økologiske produktion, der ser anderledes ud end i den konventionelle. Når man ikke medregner de faktorer eller anvender en målestok, der er baseret på konventionel produktion, til at måle økologisk produktion, får man ikke et retvisende resultat. Det er to forskellige produktionssystemer, og derfor har vi også brug for forskellige virkemidler til at reducere klimaaftrykket, der er en udfordring for hele den animalske produktion, uddyber hun.
Innovationscenter for Økologisk Landbrug arbejder målrettet med at forbedre datagrundlaget for at beregne klimaaftrykket fra økologisk husdyrproduktion i to aktuelle projekter:
· Økologisk husdyrbrug som klimavirkemiddel
· ØkoNorm - Økologiske normtal ved klimaberegninger på bedriftsniveau
Innovationscenteret er desuden i dialog med blandt andet Aarhus Universitet om behovet for mere viden og forskning på området.
