Helle Lehmann Staun tiltræder den 5. august som Senior Vice President for HR & Culture i Seges Innovation. Hun bliver samtidig en del af virksomhedens Executive Leadership Team og refererer til CEO Lisbeth Henricksen, skriver Seges Innovation i en pressemeddelelse.

Helle Lehmann Staun kommer med mange års erfaring inden for ledelse, organisationsudvikling og kulturforandringer i store, videnstunge organisationer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Senest har hun været direktør og COO hos advokatfirmaet Bruun & Hjejle. Tidligere har hun haft ledende stillinger hos C.F. Møller Architects og Aarhus Universitetshospital.

I Seges Innovation skal hun stå i spidsen for HR & Culture og være med til at skabe en tættere sammenhæng mellem virksomhedens strategi, ledelse, kultur og forretningsmæssige resultater.

- Helle har solid erfaring med at udvikle videnstunge organisationer. Hun forstår, hvordan ledelse og kultur kan styrke både mennesker og forretning, siger CEO Lisbeth Henricksen.

Helle Lehmann Staun skal blandt andet være sparringspartner for virksomhedens ledelse og bidrage til at videreudvikle Seges Innovation som en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel, stærk faglighed og tydelig retning.

- Seges Innovation spiller en central rolle i fremtidens landbrug, en virksomhed med stærk faglighed, store ambitioner og et vigtigt formål. Det er præcis derfor, jeg glæder mig til at være med til at indfri det, vi har sat os for", siger Helle Lehmann Staun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Helle Lehmann Staun er uddannet cand.psych. og autoriseret psykolog og har desuden en Executive MBA fra Aarhus Universitet.