En hænger på en lastbil, som indeholdt 300 levende smågrise, væltede mandag klokken 15.17 på en mark på Lådnehøjvej i Ulstrup ved Bjerringbro.

Uheldet skete øjensynligt, da lastbilen måtte bremse ned for et rådyr, og hængeren herved kom i slinger, skriver Østjyllands Politi i sin politirapport.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En dyrlæge blev tilkaldt til stedet og fik sammen med mandskab fra Beredskab & Sikkerhed flyttet de uskadte grise over i en anden transport, mens de øvrige måtte aflives.

Arbejdet på stedet stod på i et par timer - dog uden større trafikal påvirkning, skriver politiet.