Abonnementsartikel
Arbejdsgivere kan ikke tage ansvaret for ansatte, der undlader at benytte beskyttelsesudstyr. Det har retten i Sønderborg nu afgjort.
Arbejdstilsynet havde ellers idømt slagteriet Danish Crown i Tønder en bøde på 25.000 kroner, efter en ansat havde skåret sig i armen. Ulykken gav 12 fraværsdage.
Den ansatte havde taget korte metalhandsker på i stedet for lange, fordi han havde problemer med eksem. Men de korte handsker beskyttede ikke, da han kom til at snitte sig selv i armen, skriver P4Syd.
Retten i Sønderborg har nu givet slagteriet ret i, at det ikke bærer ansvaret for ulykken. En af årsagerne er, at den ansatte havde en lang gummihandske uden på den korte metalhandske, så den var skjult. Arbejdsgiverne har ikke pligt til at tjekke hvad de ansatte har på under det yderste lag tøj, mener retten.