Den seneste opgørelse over den svenske bestand af økogrise viser, at der i juni 2025 var 1.700 søer og orner og i alt 17.300 økologiske grise i alt i landet. Det skriver Jordbruksaktuellt.

Det er 54 procent færre økogrise end i 2021, da bestanden toppede, og det er det laveste antal økogrise, siden den svenske landbrugsstyrelse begyndte at lave statistik over de økologiske grise i 2009.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge den svenske landbrugsstyrelse er grise og kyllinger de husdyr, hvor den økologiske andel er lavest i Sverige - cirka en procent af den samlede bestand.

Regeringen vil have flere økologiske grise: Sådan har udviklingen været
Se også:

Regeringen vil have flere økologiske grise: Sådan har udviklingen været

Blandt æglæggende høner og malkekøer i Sverige udgør de økologiske dyr lidt over ti procent af bestanden, mens det tilsvarende tal for får er lidt over 15 procent og for ammekøer lidt over 30 procent.

Også i Danmark er det gået tilbage for den økologiske griseproduktion i perioden.

Fra 2020 til 2025 er antallet af årssøer faldet fra 11.792 til 10.977 i 2025. Et samlet fald på næsten syv procent, men trods alt betydeligt mindre end den svenske tilbagegang.