Det orangerøde grej fra Kuhn er et velkendt syn i Danmark, hvor pressere, græsgrej, foderblandere og plove samt harver fra den franske producent kan ses i mange maskinhuse.
Strukturudviklingen giver dog større og større landbrug, og dermed også behov for større og større maskiner. Dér har Kuhn manglet noget, men har samtidig taget udfordringen op, og er kommet stærkt med, fortæller Christian Kyhn Lorenzen, salgschef hos MI, der er importør af Kuhn.





