I store områder af Vesteuropa ser det ud til, at tørke kommer til at sætte sit tydelige præg på årets kartoffelhøst.

Ifølge det tyske analysefirma Agrarmarkt Informations-Gesellschaft, AMI, er tørken den seneste tid blevet yderligere forværret. Særligt i Belgien er situationen alvorlig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det rammer flere af de tidlige dyrkningsområder for kartofler til forarbejdning, hvor mulighederne for vanding samtidig er begrænsede.

Tørke vender kartoffelmarkedet: Nu kan hvert ekstra ton blive guld værd
Se også:

Tørke vender kartoffelmarkedet: Nu kan hvert ekstra ton blive guld værd

Prøveoptagninger fra Belgien viser store forskelle mellem sorter og marker. Den tidlige sort Amora giver i gennemsnit omkring 37 ton pr. hektar, mens den senere sort Sinora kun ligger på cirka 26 ton pr. hektar. Begge resultater er lavere end året før.

Varme i Frankrig

Også i Frankrig er kartoflerne presset af varme og tørke. Her kan en større del af arealet dog vandes, hvilket ifølge AMI kan begrænse udbyttetabet.

De lavere udbytter har allerede påvirket priserne. I Belgien er noteringen for sorten Fontane steget til mellem 10 og 15 euro pr. 100 kg, og pommes frites-kartofler bliver flere stedet handlet til op mod 20 euro pr. 100 kg.

EU-Kommissionens MARS-prognose peger på, at kartoffeludbyttet i EU samlet kan ende cirka én procent under femårsgennemsnittet. I Tyskland er forventningen, at udbyttet kommer at ligge fem procent under gennemsnittet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig er forarbejdningsindustrien begyndt at sikre sig læggekartofler af god kvalitet. Det tyder på, at fabrikkerne forventer et stramt marked til efteråret.