Siden præsentationen på Agritechnica 2025 har Pöttinger testet den nye enkornssåmaskine, Puro 3000-serie under markforhold i flere europæiske lande. De erfaringer har nu ført til lanceringen af Puro H 3000, som Pöttinger forventer kommer i serieproduktion til sæsonen 2027. Det skriver Pöttinger i en pressemeddelelse.

Såmaskinen har ifølge Pöttinger leveret præcis placering af såsæden både ved afstand og så-dybde i arbejdshastighed på 8,5 kilometer i timen. Testene er gennemført både ved direkte såning og pløjede marker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Puro H 3000 er udstyret med seks så-enheder og mekanisk udsåning, hvor elektrisk udsåning bliver tilgængelig som ekstraudstyr. Den elektriske løsning giver mulighed for sektionskontrol og variabel udsædsmængde.

Med nye snittervogne klarer Vejgården græsset selv
Se også:

Med nye snittervogne klarer Vejgården græsset selv

Lavt trækbehov

Arbejdsbredden er på enten 4,2 eller 4,5 meter afhængigt af rækkeafstand. Transportbredden er tre meter på vejen. Maskinen er udviklet til traktorer fra 90 hestekræfter og er beregnet til afgrøder som majs, solsikker og sorghum, med rækkeafstande på 70 eller 75 centimeter.

Puro H 3000 kan udstyres med forskellige redskaber før så-enheden og dobbeltskiveskær. Skærtrykket kan øges til 180 kilo, hvilket skal sikre ensartet placering af frøene under forskellige markforhold.

Såmaskinen er testet i både direkte stub og pløjet jord. Pressefoto: Pöttinger.
Såmaskinen er testet i både direkte stub og pløjet jord. Pressefoto: Pöttinger.

Skift mellem forskellige afgrøder kræver kun få justeringer, og skiverne kan udskiftes, selv med såkasserne fulde af frø. Hver såkasse rummer 68 liter og har en plade i bunden, som letter arbejdet ved skift.

Puro H 3000 kan desuden leveres med en gødningsbeholder på 1.300 liter. Gødningen placeres med individuelt ophængte dobbeltskiveskær, hvor både dybde og afstand kan indstilles uafhængigt af såskærene.

Simon skårlægger sig gennem 100 hektar vestjysk rajgræs
Se også:

Simon skårlægger sig gennem 100 hektar vestjysk rajgræs