Stor tak til Jørn Rasmussen, Fair Spildevand, for at tage bladet fra munden og kalde en spade for en spade.

Danske landbrugere har i årevis lidt under et totalt forkvaklet kvælstof-regime, som det danske embedsværk i årtier har fået lov at køre sololøb i. Hvor man ensidigt har fastholdt, at kvælstof var den altoverskyggende årsag til ilsvind i vandløb og indre farvande.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dette uden at skele til andre faktorer, som klart påvirker tilstanden. Herunder ikke mindst spildevand.

Jørn Rasmussen: Seges og L&F skal skifte kurs
Se også:

Jørn Rasmussen: Seges og L&F skal skifte kurs

Jørn Rasmussen har i årevis påpeget både ulovligheder og efterlyst beviser for de mange påstande, om kvælstof som årsag til ulykker. miljømyndighederne har bevidst valgt at tie stille og turer videre med fejlagtige, udokumenterede påstande.

Vore store organisationer, med ikke mindst L&F i spidsen, har også valgt at undlade at udfordre systemet, og lade som om der er "viden" bag. Det er helt ok at regne i tons kvælstof. Det kan bare ikke trumfe målinger af koncentrationer.

De SKAL foreligge. Heri ligger hele miseren, og stedet hvor alle fejler: Nitratdirektivet taler ALENE om koncentrationer, som måleparameter, og den mange luftige tons kvælstof vi har hørt så meget om i årevis, tjener ikke andet formål end at sløre virkeligheden.

Derfor bør også Seges Innovation, sammen med alle andre aktører i landbruget, L&F, BL med flere fastholde kravet, om at overholde Nitratdirektivet!

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er det eneste vi skal, hverken mere eller mindre.

Og så SKAL der skabes klarhed, og ikke en tyk tåge, der skjuler hele området. Spørg blot miljømyndighederne om de vil udlevere data bag de mange påstande! Det er kun sket én gang, så vidt jeg ved. Og ingen af de aktører, der skal forestille at tjene primærbondens interesser, har valgt at gøre brug af dem!

Dansker til demonstration i Bruxelles: Jeg håber det kan flytte noget
Se også:

Dansker til demonstration i Bruxelles: Jeg håber det kan flytte noget

Kære venner, det går ikke længere! Få styr på hvem der sørger for at I, endnu, kan få lov at "tjene" landbruget! Det gør primærbonden, men det nuværende kvælstofregime øger risikoen for at tage livet af den sidste danske bonde.

Hvad skal organisationerne så påstå at arbejde for?

Seges Innovation skal ikke fortsætte den nuværende fejlagtige kurs. Der skal sadles om NU!