Landbruget er en vigtig del af den grønne omstilling, hvor biogas bidrager til fortrængning af fossil olie og naturgas. For at optimere gasproduktionen er det en fordel at kunne blande husdyrgødning med øvrige biomasser som for eksempelvis spildprodukter og planterester.
Samtidig kommer der øgede krav til landbruget om etablering af efterafgrøder for at reducere kvælstofudvaskningen.
Derfor undersøger fire landmænd nu for andet år i træk potentiale og udfordringer i efterafgrøder til biogas i et omfattende forsøg, der netop er udvidet til 300 hektar, skriver BJ-Agro i en pressemeddelelse.
Projektet er vidensmæssigt bakket op af AU og rådgivningsvirksomheden Fremsyn og finansieret af landmændene, GUDP-puljen og Vestjyllands Andel.
- Det er en fornøjelse at se, hvordan de fire landbrug går all in med deres idérigdom og erfaring for at finde og demonstrere best practice, siger Ulrik Kragh, der er projektleder på projektet og administrerende direktør i BJ-Agro:
- Det er blandt andet dette engagement, der har gjort det muligt, at vi i 2026 kan udvide forsøgsarealet og forfine varianterne yderligere.
Økonomisk bæredygtigt
I forsøget afprøves 10 forskellige varianter og metoder med henblik på optimering af dyrkning og lagring af efterafgrøder til biogas. Målet er sammenhæng i økonomi, forbedring af jordens frugtbarhed, øget biogasmængde, der fortrænger fossil gas og olie, mindre kvælstofudvaskning og ikke mindst mindre lattergasemission.
- Netop denne cocktail af muligheder gør det interessant at udvikle og demonstrere, hvordan efterafgrøder kan ændres i opfattelse fra "irritation midt i høst" til en økonomisk bæredygtig indsats, der bidrager til respekten for landbrugets bidrag i den grønne omstilling, siger Ulrik Kragh fra BJ-Agro.
I 2025 var der meget positive resultater med tidlig såning af olieræddiker spredt fra plejesporene. I år bygges der videre på disse resultater med forskellige varianter af udsædsmængde og forskellige arter af olieræddiker. De første frø blev spredt 11. juli i Otterup, og resten følger i de næste uger.
Tilsvarende gode resultater blev der i 2025 opnået med kvælstoffikserende efterafgrødeblandinger, hvilket også udbygges med yderligere variationer med blandt andet olieræddiker og vintervikke.
De allerbedste resultater i 2025 blev opnået med inspiration fra Tyskland med en blanding af vinterrug og vintervikke. Denne efterafgrøde skaber stor biomasse i foråret, men kræver til gengæld en sen næste hovedafgrøde som for eksempel majs eller solsikker. Disse forsøg gentages også i år.
Som noget nyt i 2026 vil efterafgrøderne blive fulgt med planteanalyser.
- Således kan vi følge, hvilke mangler på næringsstoffer, der begrænser efterafgrøderne, siger Ulrik Kragh.
Ikke alt lykkes
I 2025 lykkedes det at opsamle 184 tons tørstof på de 108 hektar, der blev høstet.
Selvom udbyttet i 2025 som gennemsnit var rentabelt for de marker, det lykkedes at høste, viste der sig også forbedringsmuligheder. Der var rug, som blev taget af rust, der var vikke, som udvintrede, og der var såbede, som var for ujævne til at høste med optimal effektivitet.
Der var også høst, som blev vanskelig på grund af regn, biogasanlæg, som ikke lige havde lagerplads, og ikke mindst var der jorde, som var tømt for næringsstoffer, så investeringen i tid og frøblandinger ikke hang sammen.
Udbyttet svingede fra tab på cirka 1.800 kroner pr. hektar til gevinst på cirka 2.750 kroner pr. hektar.
Herunder ses de 10 forskellige metoder, som undersøges og demonstreres:
