De foreløbige beregninger af konsekvenserne af den nye kvælstofregulering, som træder i kraft til nytår, har skabt bekymring blandt flere producenter af grøntsager - blandt andet producenter af kål - fordi grøntsagsproduktion ofte efterlader mere kvælstof i jorden end korndyrkning.
Det er udfordringer, der føjer sig til mange års negativ udvikling for den danske grøntsagsbranche.
I løbet af de seneste ti år er den danske produktion af frugt og grønt faldet med omkring en femtedel. I dag producerer Danmark blot 26 procent af de grøntsager og 9 procent af den frugt, vi finder på det danske marked. For 60 år siden var tallene henholdsvis 92 og 54 procent, fremgår det af en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet.
Denne markante udvikling har sat gang i en debat om, hvordan dansk grøntsagsproduktion kan reddes. Der diskuteres blandt andet forbrugervalg, internationale konkurrencevilkår og politiske rammer.
Men ifølge professor Hanne Lakkenborg Kristensen fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet mangler diskussionen et afgørende perspektiv, og hun mener, at man ikke bør tackle udfordringen ved at dispensere fra kvælstofkravene ved grøntsagsdyrkning - tværtimod, fremgår det af pressemeddelelsen.
Begrænset viden
Professoren mener derimod, at svaret på udfordringerne er mere forskning, blandt andet fordi en del af datagrundlaget for kvælstofhusholdningen fortsat er baseret på begrænset viden om grøntsagsafgrøder.
Hanne Lakkenborg Kristensen mener, at Danmark skal investere langt mere målrettet i forskning og innovation, der kan udvikle dyrkningssystemer, som både beskytter vandmiljøet og styrker produktionen.
Hun henviser til, at markforsøg allerede viser lovende resultater.
- Samdyrkning af flere plantearter, efterafgrøder, sunde sædskifter, præcis gødskning, recirkulering af næringsstoffer og biomasse samt mere skånsom jordbehandling ser ud til både at kunne reducere nitratudvaskningen, fastholde høje udbytter og endda forbedre jordens frugtbarhed, fremgår det af universitetets pressemeddelelse.
Hanne Lakkenborg Kristensen mener derfor, at vi taler alt for lidt om, hvordan forskningen kan gøre den danske grøntsagsproduktion både mere bæredygtig og mere attraktiv.
- Vi har et stort potentiale for at udvikle dyrkningssystemer, der både producerer mere og i bedre kvalitet, og som samtidig belaster miljøet mindre, siger hun.
Mad til mennesker
- Vi behøver ikke vælge mellem flere danske grøntsager og et bedre vandmiljø. Men løsningerne ser ikke ens ud overalt. En kålmark på sandjord kræver ikke nødvendigvis de samme nye dyrkningsmetoder som løg på lerjord. Derfor har vi brug for langt mere forskning, så vi kan udvikle løsninger, der passer til de enkelte afgrøder og jordtyper, siger Hanne Lakkenborg Kristensen.
Hun peger samtidig på, at frugt og grøntsager adskiller sig fra store dele af det øvrige landbrug ved at blive spist direkte af mennesker.
- Frugt og grøntsager har generelt et lavt klimaaftryk, fordi de er fødevarer og ikke foder. Det gør dem til en meget arealeffektiv måde at producere mad på, og derfor kan de spille en vigtig rolle i omstillingen af dansk landbrug, siger hun.
Stort potentiale
Ifølge Hanne Lakkenborg Kristensens forskning kan nye dyrkningssystemer mindske tabet af kvælstof og samtidig reducere klimaaftrykket uden at gå på kompromis med høje udbytter.
Hun mener også, at en stor del af den frugt og de grøntsager, vi importerer, kan danske producenter allerede dyrke og ofte under forhold, hvor forskningen peger på et betydeligt potentiale for et lavere klima- og miljøaftryk.
Det gælder blandt andet æbler, forskellige kåltyper, rodfrugter og flere væksthusgrøntsager. For nogle afgrøder som løg og gulerødder gør moderne lagringssystemer det allerede muligt at levere danske varer næsten hele året.
- For mange andre afgrøder kan investeringer, innovation og nye dyrkningsmetoder forlænge sæsonen betydeligt. Med de dyrkningssystemer, vi forsker i, har vi mulighed for at producere dem med et lavere klima- og miljøaftryk. Samtidig får forbrugerne en produktion med stor gennemsigtighed og dokumentation hele vejen fra mark til butik, siger Hanne Lakkenborg Kristensen.
Færre pesticider
Professoren fremhæver desuden, at Fødevarestyrelsens overvågning år efter år viser færre pesticidrester i dansk frugt og grønt end i importerede produkter. Samtidig foregår produktionen under danske regler for sporbarhed, arbejdsmiljø og løn- og ansættelsesforhold, hvilket hun mener giver forbrugerne en høj grad af gennemsigtighed.
Hun håber samtidig, at vi begynder at interessere os mere for de grøntsager, vi spiser.
- Vi taler gerne om kvaliteten af vin, kaffe og ost. Frugt og grønt fortjener den samme opmærksomhed. Det skal være smagen, kvaliteten og råvarernes historie, vi taler om rundt om middagsbordet. Ikke kun prisen på kiloskiltet, siger hun.
