Nitratdirektivet og særligt Vandrammedirektivet skaber store udfordringer for dansk landbrug.

For at leve op til direktiverne har politikerne vedtaget en række tiltag, som sætter nye og mere restriktive rammer for planteproduktionen. Seges Innovation arbejder målrettet på både at udvikle planteproduktionen og hjælpe danske landmænd med at opfylde de politisk fastsatte krav på den mest omkostningseffektive måde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I mere end 20 år har Seges Innovation arbejdet med at fastlægge det økonomisk optimale kvælstofbehov på markniveau - og de senere år også på positionsniveau inden for marken.

Dette arbejde har altid været uafhængigt af den gældende regulering, hvad enten der er tale om nitratdirektivet, vandplaner eller dansk kvælstofregulering.

Debat: Seges og L&F har forrådt landbrugets faglige stolthed
Se også:

Debat: Seges og L&F har forrådt landbrugets faglige stolthed

Målet har været det samme: Landmanden skal kende det fagligt og økonomisk rigtige kvælstofniveau, uanset de politiske rammer. Viden om den rette gødskningspraksis bygger på et omfattende forsøgsarbejde gennemført i almindelige landmænds marker og i tæt samarbejde med både landmænd og rådgivere.

Med den nye kvælstofregulering, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget, fastsættes den tilladte kvælstofmængde ikke længere ud fra, hvad der er økonomisk optimalt.

Den bygges i stedet på beregninger af, hvad vandmiljø og grundvand vurderes at kunne tåle. Det betyder, at mange landmænd vil opleve, at den tilladte kvælstofmængde ligger væsentligt under det økonomisk optimale niveau. Andre kan blive nødt til at ændre sædskifte eller dyrkningspraksis med konsekvenser for indtjeningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er en stor udfordring for erhvervet - men det er ikke en regulering, som Seges Innovation har skabt.

Hvad gør Seges Innovation? Vi fortsætter arbejdet med at dokumentere og demonstrere det økonomisk optimale kvælstofniveau i de enkelte afgrøder og med at udvikle metoder, der øger effektiviteten i gødningsanvendelsen.

L&F: Ny kvælstofprognose viser hvor usikre myndighedernes data er
Se også:

L&F: Ny kvælstofprognose viser hvor usikre myndighedernes data er

Samtidig arbejder vi på at hjælpe de bedrifter, som bliver hårdest ramt af de nye regler. Det kan være gennem ændret afgrødevalg, præcisionslandbrug, efterafgrøder, dyrkningsstrategier, kvotehandel eller andre tilpasninger. Det er vigtigt både at kende det fagligt optimale niveau og at finde de bedste løsninger inden for de rammer, som reguleringen sætter.

Den største udfordring for erhvervet er imidlertid ikke reguleringsmetoden i sig selv, men de meget høje indsatskrav, som rammer en række oplande. Seges Innovation har gennem mange år påpeget usikkerheder og udfordret de modeller, der anvendes til at beregne disse krav.

Vi må dog erkende, at mulighederne for at få indflydelse her er begrænsede og vores indsats har primært har resulteret i rettelse af de mest åbenlyse fejl. Seges Innovation er en faglig virksomhed og når vi er oppe mod noget som i højere grad er politik kommer faglige argumenter til kort.