Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, SGAV, meddelte tidligere på året ud, at den havde klassificeret flere afgrødekoder forkert i forhold til, om et areal er permanent græs eller græs i omdrift, og at en række arealer nu skulle omregistreres.
Det kan i sagens natur blive en dyr omgang for landmænd, og nu ændrer SGAV så reglerne, så arealer indberettet med blomster- og bestøverbrak, fortsat er tilskudsberettigede under midlertidig ekstensivering i 2026, selvom arealerne har status som permanent græs.
Man skal fortsat opfylde kriterierne og forpligtelserne for blomster- eller bestøverbrak, meddeler SGAV.
Alle arealer med blomsterbrak eller bestøverbrak, der ændrer status til permanent græs, fastholder afgrødekoderne for 324 Blomsterbrak eller 342 Bestøverbrak.
Kan ikke være brak
Man skal dog være opmærksom på, at arealer indberettet med blomster- eller bestøverbrak under midlertidig ekstensivering, der har status som permanent græs, ikke kan anvendes om erstatningsarealer til at opfylde 4 procents brak-kravet.
Det skyldes at dét krav udelukkende kan opfyldes med arealer der har status som omdrift.

