Landmandsorganisationer på tværs af USA beder nu den føderale regering om at undersøge gødningsindustrien for mulig karteldannelse.
Det skriver Successful Farming
Bønnen til regeringen kommer i en tid, hvor 70 procent af amerikanske landmænd ikke har råd til alt den gødning, de har brug for til sæsonen.
Flere dyrkerorganisationer har derfor skrevet et brev til senatet, og i brevet anerkender de, at krige i mellemøsten og omkring HJormuzstrædet er med til at gøre prisen høj. Men de mener også, at der er andre årsager til dyr gødning.
Tidligere på året i maj fortalte konkurrencemyndighederne, FTC, at de undersøger mulig "anti-konkurrence-praksis" i gødningsindustrien. Og i marts kom det frem at justitsministeriet undersøgte et potentielt samarbejde mellem firmaerne Nutrien og Mosaic Co. som leverer det meste af potaske- og fosfatgødningen i landet.
Også N-gødnings-gigangterne CF Industries, Koch Inc. og Yara International var i kikkerten for justitsministeriets undersøgelse.
- Meldinger og rapporter om undersøgelser er gode nyheder, men det kræver resolut handling at genoprette frie og fair markeder, så det konkurrenceprægede marked, som landmænd skal sælge deres afgrøder på, også er til stede når de køber gødning, lyder det i brevet fra dyrkerorganisationerne.





