Regeringen har lagt en klar linje for landbruget.
Der skal reduceres i udledningen af kvælstof gennem nye kvoter og reduceres i brugen af pesticider ved at indføre sprøjteforbud i drikkevandsområder.
Men det kan gøres meget mere intelligent end ved at nedlægge forbud og skære i gødningskvoterne, hvis bare politikerne ville tage deres skyklapper af og se, at der allerede er en stor omstilling i gang i dansk landbrug. En omstilling, der er totalt overset, skriver FRDK i en pressemeddelelse.
Mere end en tredjedel af landbrugsjorden dyrkes i dag pløjefrit. Det er et dyrkningssystem, hvor der er fokus på sædskifte, efterafgrøder og minimal jordbearbejdning. Og det system leverer på mange af de ønsker, regeringen har for landbruget.
- Hvis regeringen vil dansk landbrug, så skal man altså kigge på vores dyrkningssystemer og anerkende de effekter, der er af reduceret jordbearbejdning, siger Henrik Terp, der er formand for 600 pløjefri landmænd i Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK).
Og landbruget kan samtidig opretholde en rentabel forretning.
Pesticider nedbrydes hurtigere
Når man lader jorden være urørt af ploven, dyrker efterafgrøder og har et varieret og sundt sædskifte, øger man jordens mikrobielle aktivitet. Det er dokumenteret mange gange af flere instanser, herunder danske universiteter.
På Københavns Universitet har Jeanne Vuaille, Ph.D. studerende, dokumenteret, at på grund af den øgede biologiske aktivitet, omsættes pesticidrester hurtigere.
Med reduceret jordbearbejdning er pesticiderne altså en mindre trussel mod drikkevandet, når jordens mikrobiologi hurtigere gør kål på pesticiderne.
- I stedet for at gennemføre meget indgribende forbud, der er dyre for statskassen, så burde man undersøge disse virkemidler først, siger Henrik Terp.
Lavere gødningsbehov
De pløjefri landmænd har i forvejen et varieret sædskifte og bruger masser af efterafgrøder, som er to af tre grundprincipper i dyrkningssystemet. Som reglerne er i dag, blokerer de for brugen af efterafgrøder med kvælstoffikserende arter, som er en af nøglerne til at sænke gødningsforbruget.
- Efterafgrøder er nøglen til et mindre gødningsbehov, for hvis vi kan få lov at bruge kvælstoffikserende arter i vores efterafgrøder, så kan vi gennem biologien hente mere gødning, siger Henrik Terp.
Indvendingen er, at der vil ske en udvaskning af næringsstoffer, hvis man bruger kvælstoffikserende efterafgrøder.
- Det vil der også, hvis man pløjer jorden og lader den ligge bar, men det gør vi ikke indenfor reduceret jordbearbejdning, da hele ideen er at have levende rødder, der vokser året rundt, siger Henrik Terp.
Efter mere end 20 års jordforbedrende landbrug har han sænket sit gødningsforbrug markant. Han bruger for eksempel kun mellem 90 og 100 kilo kvælstof pr. hektar i sine kartofler. Tidligere var han helt oppe på mellem 140 og 150 kilo.
I vårbyggen bruger han som regel under 100 kilo N pr. hektar. Tidligere lå det på mellem 120 og 140 kilo kvælstof. I raps er gødningsmængden også reduceret. Her placeres der 40 kilo kvælstof ved såning, og der gives mellem 100 og 120 kilo om foråret.
Ekspertudvalg er enigt
I ekspertudvalget for kulstoffangst og -lagring i jordbruget under den Grønne Trepart er konklusionen da også, at en levende jord bedre udnytter næringsstoffer og udvaskningen dermed reduceres. Udvalget arbejdede primært med kulstoflagring i jorden, men pegede også på en række sidegevinster ved reduceret jordbearbejdning:
"Dyrkningstiltag kan, i tillæg til kulstoflagring, have positive sideeffekter for en række andre områder. Eksempler på dette er øget udbytte, reduktion af kvælstofudvaskning, beskyttelse af drikkevand, øget biodiversitet i dyrkningsfladen, klimatilpasning og forsyningssikkerhed, jordsundhed, dyrevelfærd, liv på landet, reduceret forbrug af brændstof m.m., står der".
- Regeringen bør kigge i de rapporter, deres egne udvalg laver, siger Henrik Terp.
