Abonnementsartikel

I februar måned løb der 1.800 tons gylle ud i Harre Å i Nordsalling. Nu vil Skive kommune melde den ansvarlige minkavler til politiet.

I følge en rapport Skive Kommune har fået lavet om forløbet, var der mindst tre ting, der gik galt ved uheldet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For det første glemte en medarbejder at slukke for pumpen, for det andet var der hul i røret som gyllen blev pumpet igennem, og for det tredje gik der meget lang tid før udslippet blev opdaget:

- Der er nogle ting i sagsforløbet, som vi gerne vil have politiet til at vurdere, om vi kan rejse tiltale på, men jeg vil ikke ind på, hvad de konkret er, siger teamleder for Natursektionen ved Skive Kommune, Jørgen Grundvad Nielsen til P4 Midt og Vest.

I næste uge bliver minkavleren så meldt til Politiet. Jørgen Grundvad Nielsen håber, at sagen får andre landmænd til at kigge deres gylleanlæg efter.