Når marken skal tilsås, kan et nyt fuldautomatisk styresystem til såmaskiner nu sikre, at sådybden bliver den samme over hele marken.

Det sker ved hjælp af UniDepths, automatisk system til styring af sådybde, som er kåret som en trestjernet Europanyhed på Agromek 2016. UniDepths bliver præsenteret af den danske udviklingsvirksomhed AgroIntelli.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Formålet med det nye styringssystem er at give landmanden større sikkerhed for en ensartet fremspiring af planterne ved hjælp af en automatisk regulering af såskærs-trykket.

UniDepths kan tage højde for variationer i jordtypen indenfor samme mark og fastholde sådybden uafhængigt af variationer i terrænet, jordbunden, såsædsmængde eller kørehastighed.

Reguleringen af såskærs-trykket sker ved, at systemet måler den aktuelle sådybde på de individuelle såskær ved hjælp af sensorer. Nogle sensorer måler det enkelte såskærs position i forhold til sårammen, mens andre sensorer måler afstanden til jordoverfladen.

Ifølge AgroIntelli kan UniDepths anvendes på selv simple såmaskiner og som fabriks- eller eftermontage på alle typer såmaskiner, hvor skærtrykket normalt indstilles manuelt.

Agro Intelligence, standnr. M9540