Hydro Trike 3.0 er Vervaets passende navn til den tredje generation af den selvkørende gyllenedfælder.

Den nye generation har fået et redesign fra bunden og op, og er bygget om på én modulær platform. Motorrum, kørepumper og kabine er identiske på den 3-hjulede og den 5-hjulede version.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Senere i produktionen monteres enten den korte 17 kubikmeter-version eller den længere 21 kubikmeter-version, hvor chassiet også har sideforskydelig midteraksel. Det giver en hurtigere produktion, mindre kompleksitet og bedre tilgængelighed af reservedele skriver Vervaet i en pressemeddelelse

Kendere af Vervaet vil bemærke, at begge modeller desuden er blevet én kubikmeter større i forbindelse med redesignet.

Sæsonen er kommet i gang for Bornholms eneste Vervaet
Se også:

Sæsonen er kommet i gang for Bornholms eneste Vervaet

Ny drivlinje

Hele drivlinjen er ny. Motoren er en Mercedes MTU på 530 hestekræfter, og kølesystemet har fået 50 procent større kapacitet. Det betyder at Hydro Trike er opgraderet til drift ved udetemperaturer på op til 50 grader, og det skulle gerne være mere end rigeligt, bemærker producenten.

Transmissionen er en VSG 2.0 som sørger for at Hydro Troke 3.0 kan levere op til 45 procent mere trækkraft i det lave område fra 0 til 10 kilometer i timen. Fra 100.000 til 145.000 newtonmeter.

Det skal vise sig afgørende i kuperet terren, når gyllenedfældere bliver både bredere og tungere. Det er også af den årsag, at løftekapaciteten er fordoblet fra 5 til 10 ton.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den drevne midteraksel på den 5-hjulede model er udstyret med hjulreduktionsgear og aksialmotorer, som giver op til 30 procent større trækkraft sammenlignet med den nuværende Hydro Trike.

Liften har fået dobbelt så meget løfteevne - 10 tons. Foto: Vervaet.
Liften har fået dobbelt så meget løfteevne - 10 tons. Foto: Vervaet.

Börger-pumpe

Gyllesystemet på den nye maskine er en en Börger-fortrængningspumpe med en kapacitet på enten 9.000 eller 13.500 liter i minutter, som er kombineret med Vervaets cyklonskærer.

Som ekstraudstyr kan den nye Hydro Trike leveres med et Vervaet Superfill-system, der reducerer fyldetiden med op til 1,5 minut. Læssearmen udstyres i så fald med en turbofylder med bypass direkte til tanken. Indsugningsdiameteren er desuden øget fra 8 til 10 tommer, hvilket giver større kapacitet ved udbringning af store gyllemængder.

Den nye Vervaet Hydro Trike 3.0 kan i lighed med tidligere modeller leveres med dansk kran.

Krav til kapacitet og fleksibilitet betød ny Vredo til Bøgballe
Se også:

Krav til kapacitet og fleksibilitet betød ny Vredo til Bøgballe

Claas-kabine

Der er også tænkt på piloten i den nye model. For den bliver udstyret med en Claas X11-kabine, som i forvejen sidder på Vervaets nyeste roeoptagere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kabinen er større, bedre isoleret og giver bedre udsyn hele vejen rundt. Kabinen er desuden udstyret med Claas' helt nye interiør med opdateret armlæn og kørehåndtag. Apple CarPlay fås som ekstraudstyr, mens køleskab i kabinen er standard.

Kabineaffjedringen er udviklet specifikt til den nye Hydro Trike. En dynamisk firepunktsaffjedring med justerbare støddæmpere, som ifølge producenten giver en markant mere komfortabel arbejdsdag end tidligere.

Skærmen i Hydro Trike 3.0 har også fået en overhaling, og fremdrift, lift og gyllesystem er samlet centralt i skærmen, hvor også VF-systemet kan monitoreres og indstilles individuelt for hvert dæk.