Når Martin Molbo sætter sig til et møde med banken eller andre samarbejdspartnere, gør han en dyd ud af at være velforberedt.

Både fordi han gerne vil fremstå professionel og saglig, og fordi han har en fornemmelse af, at det kan betale sig i det lange løb.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da han for nyligt går i planer om at tilkøbe mere jord til den bedrift, som han driver tæt ved Ulstrup nær Randers, ønsker han at få et grundigt overblik over arealernes potentialer og potentielle begrænsninger.

- Vi står i en tid med mange usikkerheder omkring en række arealrestriktioner. Derfor vil jeg gerne vide, om der er noget på de arealer, som kan påvirke værdien eller det, jeg kan bruge arealerne til på længere sigt, fortæller Martin Molbo i en pressemeddelelse fra Velas.

Samtidig er det vigtigt for ham, at han kan dele det overblik med banken.

- Arealvurderingen, som jeg får lavet hos Velas, tager jeg med i banken, så de sort på hvidt kan se, om det er en god idé. Det gør dialogen langt nemmere, at jeg har gjort mit hjemmearbejde, inden jeg præsenterer idéen, siger han.

Jord er ikke bare jord

Ifølge Lotte Engsig Nielsen, klima- og arealanvendelsesrådgiver i Velas, er Martin Molbo langt fra den eneste landmand, der efterspørger den type dokumentation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi oplever en stigende interesse for arealvurderinger. Det skyldes blandt andet Grøn Trepart og den generelle udvikling inden for arealregulering. I dag er det vigtigt at vide, hvilke bindinger der både nu og i fremtiden kan være på et areal, siger hun.

En arealvurdering giver blandt andet et overblik over forhold, der kan få betydning for jordens anvendelse.

Slut med mavefornemmelser: Grauballegaard kvalitetssikrer med DB Tjek
Se også:

Slut med mavefornemmelser: Grauballegaard kvalitetssikrer med DB Tjek

- Jord er ikke længere bare jord. Der kan være meget stor forskel på værdien af to arealer, selvom de ligger tæt på hinanden og har samme jordtype. Derfor er det vigtigt at kende de arealmæssige forhold, inden man træffer store beslutninger, siger Lotte Engsig Nielsen.

Hun understreger, at arealvurderinger ikke kun er relevante i forbindelse med finansiering eller jordkøb.

- Mange bruger dem også som et strategisk værktøj til at få overblik over deres eksisterende bedrift. Hvor ligger mulighederne? Hvor ligger udfordringerne? Og hvilke konsekvenser kan kommende regulering få? Det er spørgsmål, som flere og flere ønsker svar på, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Letter arbejdet

For Martin Molbo er arealvurderingen med til at give et samlet billede af de risici og muligheder, der knytter sig til jorden.

- Den giver mig tryghed i forhold til handlen. Jeg får med arealvurderingen bekræftet nogle ting, jeg allerede har en fornemmelse af, men jeg får også ny viden, som er vigtig at have med i overvejelserne, siger han.

Han er af den overbevisning, at man som landmand skal sørge for at være så godt klædt på som muligt, når man skal have den slags snakke med samarbejdspartnere.

- Banken er jo også nødt til at forholde sig til, hvad det er for et aktiv, de finansierer. Hvis jeg kan levere valide oplysninger på forhånd, gør det arbejdet lettere for dem. Det er mit klare indtryk, at banken er glade for at få den viden, som vurderingen giver. Den sparer dem en masse tid, siger han.

Arealvurdering blev en øjenåbner for Martin
Se også:

Arealvurdering blev en øjenåbner for Martin

Han oplever generelt, at finansieringsinstitutterne er blevet mere opmærksomme på de risici, der kan være knyttet til jord.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det handler jo også om værdien af bankens sikkerhed. Hvis der kommer restriktioner på et areal, kan det få betydning for jordens værdi. Derfor giver det mening at få belyst forholdene på forhånd, siger han.

Selvom vurderingen blev lavet i forbindelse med en konkret handel, er han ikke i tvivl om, at han vil gøre brug af den type analyse igen.

- Hvis jeg står over for et nyt jordkøb på et tidspunkt, vil jeg helt sikkert overveje at få lavet en arealvurdering igen. Det giver et godt grundlag for både mig selv og de samarbejdspartnere, jeg skal have med på rejsen, siger Martin Molbo.