Abonnementsartikel

Fusionen mellem Agrogården og LandboFyn blev i aftes en realitet på Dalum Landbrugsskole, hvor et stort flertal af medlemmerne stemte ja på en fælles generalforsamling for begge foreninger.

Der var 401 stemmeberretigede deltagere fordelt med henholdsvis 200 og 201 på de to foreninger. Hos begge stemte 185 for en fusion. Formand for den fusionerede landboforening bliver Niels Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

- Der er med fusionen skabt en stor rådgivningsvirksomhed og en stærk landboforening med store ambitioner for fremtiden. En landboforening, hvor en skarp profil skabes gennem sammenhæng mellem den politiske interessevaretagelse og den faglige rådgivning, hedder det i meddelelsen.

Der er endnu ikke taget stilling til navnet eller placeringen af den nye forening, men bestyrelsen skal på sit første møde 31. marts behandle netop disse spørgsmål.