Jonas Hjorthus er egentlig minkmand. Han er faglært i mink og har taget en produktionslederuddannelse med speciale i mink. Men i 2019 ændrede han planer og blev ansat hos Stadil Maskinstation, hvor han siden har været hele vejen rundt på maskinstationen.

Den 1. januar 2026 tog han skridtet til maskinstationen fuldt ud og blev en del af ejerkredsen af Stadil Maskinstation. Men først i juni i år faldt alt det juridiske papirarbejde på plads, og Jonas Hjorthus kan officielt kalde sig medejer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er glad for den tillid, jeg har fået. Stadil Maskinstation er en virksomhed med dygtige medarbejdere og stærke værdier, og jeg ser frem til at være med til at udvikle virksomheden videre sammen med resten af holdet. Det er vigtigt for mig, at vi fortsætter i den samme gode ånd, som virksomheden er bygget op omkring, siger Jonas Hjorthus.

Stadil Maskinstation finder bælterne frem
Se også:

Stadil Maskinstation finder bælterne frem

Jonas Hjorthus sidder i dag som kørselsleder, hvor han står for kundekontakt, opgaveformidling og daglig ledelse.

Stadil Maskinstation er ejet af brødrene Michel Aarup og Mads Aarup, samt brødrene Anders Graversgaard og Jan Graversgaard.

Hos den eksisterende ejerkreds bliver Jonas' indtræden mødt med stor glæde.

- Vi er rigtig glade for, at Jonas har haft lyst til at tage del i virksomheden. Han har vist, at han både har overblikket, engagementet og den rette tilgang til opgaven. Vi er overbeviste om, at han bliver et rigtig godt match for både virksomheden, medarbejderne og vores kunder, og vi ser frem til at fortsætte udviklingen sammen, siger medindehaver Michael Aarup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

29-årige Jonas Hjorthus ejer i dag 15 procent af virksomheden, og ser sin indtræden i ejerkredsen som en vej mod et generationsskifte, der skal sikre en fortsat stabil udvikling og et stærkt fundament for fremtiden.

Stadil Maskinstation har 16 medarbejdere ansat og kører primært i området omkring Tim, Ulfborg, Ringkøbing og Kloster.