Øgendahls Maskinfabrik har igennem mange år produceret rensemaskiner til det danske og udenlandske marked. En af de udfordringer, der altid har været forbundet med en renser, er at holde sandsoldet rent. Dette har indtil nu krævet, at kunden manuelt skulle afmontere sandsoldet, rengøre dette og monter det igen.

Nu har Øgendahls Maskinfabrik udviklet et bold-rensnings system, som er monteret i rystekassen lige under sandsoldet således, at når soldet ryster frem og tilbage, bevæger boldene sig og rammer undersiden af soldet. Dette bevirker, at støv, små kerner og andre materialer - som har sat sig i soldets huller - bliver løsnet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dette gør, at sandsoldet konstant har sin optimale funktion, og at kunden ikke længere behøver at rengøre soldet manuelt.

Rensemaskine RM4 funktion:

RM4 består af to solde. Kornet ledes ned over det øverste sold. Sand, ukrudtsfrø og andre elementer, der er mindre end soldets huller renses fra som affald. Kornet ledes videre til stensoldet, og her falder kornet igennem og ud af bunden på renseren. Sten og andre urenheder - der er større end stensoldets huller - renses fra som affald. Alt affald ledes ud af samme udløb i enden af rensemaskinen.

Øgendahls Maskinfabrik A/S, standnr. D3100