Det er ikke småpenge, som man kan få for dansk genetik og avlsarbejde. Det står klart efter at Hendrix Genetics har offentliggjort sit regnskab.

Den hollandske genetikkoncern opkøbte i oktober 2024 danske Danish Pig Genetics i en handel der blev endeligt lukket i januar 2025.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I forbindelsen med handlen blev det danske selskab lagt sammen med med hollandske Hypor til det der nu hedder "Hendrix Genetics Swine".

Verdens tredjestørste avlsselskab får hovedkontor i Danmark
Se også:

Verdens tredjestørste avlsselskab får hovedkontor i Danmark

Og prisen, den blev ifølge AgriWatch cirka 150 millioner euro svarende til 1,12 milliarder danske kroner.

I handlen solgte de tidligere ejere deres selskaber, avlsdata og også i flere tilfælde deres dyr, men beholdt ejerskabet over ejendomme og jord, så det nye selskab lejer sig ind.

De gamle ejere fik også en aktiepost i det nye setup, der dengang blev værdisat til 1,6 milliarder kroner.