Abonnementsartikel

Kameraovervågningen er en del af ProGrow fra Skov A/S, der er kåret som en trestjernet Europanyhed på Agromek 2016

Med et kamera over en eller flere stier i svinestalden kan dyrenes tilvækst nu overvåges løbende. Dermed kan den manuelle vejning af slagtesvin undværes - et hårdt og tidskrævende arbejde, som derfor ofte er reduceret til en enkelt vejning før slagtning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kameraovervågningen er en del af ProGrow, der er kåret som en trestjernet Europanyhed på Agromek 2016.

ProGrow, der præsenteres af Skov A/S, er et integreret system til styring og overvågning af slagtesvineproduktion fra fravænning til slagtning.

Systemet består af Skovs DOL 639 klima- og produktionscomputer, fodervægte, vandure samt kamera. DOL 639 regulerer klimaet i stalden via ventilation, varme og køling, og den registrer også foderforbrug, vandforbrug samt dyrenes tilvækst ved hjælp af kameraer over stierne.

Billederne analyseres af en algoritme, der bestemmer grisenes vægt ud fra omrids.

Med den løbende opsamling af data om foderforbrug og tilvækst får svineproducenten via FarmOnline et samlet overblik over produktionen og kan hurtigt gribe ind, hvis foder- og vandoptagelse eller dyrene tilvækst afgiver fra det forventede. Dermed kan et eventuelt produktionstab minimeres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Eksperternes vurdering: ProGrow er et integreret system til styring og overvågning af slagtesvineproduktion fra fravænning til slagtning. Systemet består af en DOL 639 klima- og produktionscomputer, fodervægte, vandure samt et nyudviklet system til overvågning af dyrenes tilvækst. Overvågningen af dyrenes tilvækst foretages med et kamera, der monteres over en eller flere stier i stalden. Billederne analyseres af en algoritme, der bestemmer grisenes vægt ud fra omrids. Data opsamles løbende og effektivitetsberegningerne foretages ud fra realtidsværdier. Svineproducenten får via FarmOnline et samlet overblik over produktionen og kan hurtigt gribe ind hvis foder- og vandoptagelse eller dyrenes tilvækst afviger fra det forventede og derved minimere evt. produktionstab.