Kemihåndtering i danske virksomheder er underlagt omfattende krav. Den kemiske risikovurdering er en del af virksomhedens samlede arbejdspladsvurdering - også kaldet en APV.
Den kemiske risikovurdering indebærer, at virksomheden kortlægger alle arbejdsprocesser, hvor medarbejdere kan blive udsat for farlig kemi, vurderer risikoen ved hver enkelt proces og sikrer, at medarbejderne er beskyttet med de rette værnemidler.
Det er en ressourcetung opgave for mange virksomheder. Kramp tilbyder derfor en samlet digital løsning, der samler kemidokumentation fra hele sit sortiment ét sted - i samarbejde med Bureau Veritas, en af verdens største virksomheder inden for certificering og arbejdsmiljørådgivning.
- Det er en opgave, som mange virksomheder synes kan virke uoverskuelig - der er ingen fast skabelon for, hvordan man skal gribe det an. Vi sørger for, at vores kunder har den dokumentation på plads, som loven kræver, siger Jack Pfundheller, Segment Manager Construction hos Kramp i en pressemeddelelse.
Samleer sikkerhedsdatablade ét sted
Kramp har samlet sikkerhedsdatablade på alle kemiprodukter i sit sortiment i én digital løsning. Kunderne kan desuden tilføje produkter fra andre leverandører, så al kemidokumentation samles ét sted.
Det betyder, at virksomhederne altid har et samlet og opdateret overblik over al kemi på arbejdspladsen, uanset hvilke produkter de bruger.
Hos Manna Traktor A/S har de allerede mærket forskellen efter implementeringen af løsningen:
- Før havde vi den klassiske løsning med papirer, som ikke blev opdateret. Man mister hurtigt overblikket, og det er svært at finde tiden til at holde det hele ajour. I dag har vi alle sikkerhedsdatablade samlet ét sted, også på produkter fra andre leverandører. Det giver et helt andet overblik i hverdagen fortæller Dan G. Christensen, lageransvarlig hos Manna Traktor.
Kramp sørger for, at alle sikkerhedsdatablade opdateres årligt, hjælper kunderne med opsætningen og står klar med support til en fast årlig pris.
Erstatter ringbind og giver tid
For mange virksomheder har kemidokumentation traditionelt betydet tunge ringbind med papirer. I landbruget er digitalisering på dette område stadig relativt nyt.
Kramps digitale løsning frigiver tid, ved at virksomhedens kunder hurtigt kan finde den dokumentation, de har brug for - eksempelvis via QR-koder, der sender dem direkte til det konkrete sikkerhedsdatablad.
- Det er en meget brugervenlig løsning, og det kræver minimalt af os i det daglige. Det bedste er, at vi ikke skal bruge tid på det, og at vi ved, det er opdateret, og at vi lever op til kravene, det giver en stor tryghed, siger Dan G. Christensen.
- Vores ambition er at være mere end en leverandør. Vi vil være en samarbejdspartner, der hjælper kunderne med at håndtere komplekse krav på en enkel måde og skabe bedre rammer for både drift og arbejdsmiljø, tilføjer Jack Pfundheller.





