Der var både spænding, stolthed og glæde i luften, da Gråsten Landbrugsskole fejrede årets dimittender.

I alt 109 elever afsluttede deres uddannelse, fordelt på 67 EUD-elever og 42 EUX-elever, og kan nu tage næste skridt i deres karriere i dansk landbrug, meddeler skolen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dimissionen markerer afslutningen på flere års målrettet arbejde, hvor eleverne har kombineret skoleophold med oplæring i landbruget og opbygget både faglige og personlige kompetencer.

Lukas skifter traktoren ud med skolebænken - for at blive klar til egen gård
Se også:

Lukas skifter traktoren ud med skolebænken - for at blive klar til egen gård

De nyuddannede træder ud i et erhverv, hvor der er brug for dygtige faglærte med viden om moderne produktion, teknologi, bæredygtighed og grøn omstilling.

Mange fortsætter i job hos deres læremester eller andre landbrugsvirksomheder, mens andre vælger at videreuddanne sig til eksempelvis produktionsleder.

På Gråsten Landbrugsskole er man stolt af årets dimittender.

- Vi sender endnu et stærkt hold faglærte landmænd ud i erhvervet. De har gennem deres uddannelse vist både engagement, faglighed og vilje til at udvikle sig. Vi ønsker dem alle stort tillykke og held og lykke på deres videre vej, siger forstander Bjarne Ebbesen

Eleverne inden huekastet. Foto: Gråsten Landbrugsskole.
Eleverne inden huekastet. Foto: Gråsten Landbrugsskole.