Når Landsskuet løber af stablen har TBS Fendt-traktorer med i begge ender af skalaen.
I den store ende medbringer de den nye Fendt 1052 Vario, som er topmodellen i den 4. generation af Fendt 1000 Vario-serien.
Den er blandt verdens kraftigste standardtraktor og leverer hele 550 heste fra en 6-cylindret 12,4 l MAN-motor. Den bomstærke traktor har fået en ny kabine med ekstra meget komfort, FendtONE-betjeningskoncept, 360-graders LED-belysning med Ultra-vision lygter og integrerede rotorblink, skriver TBS Maskinpower i en pressemeddelelse.
Den nye Fendt arbejder med Fendt DynamicPerformance. Systemet registrerer løbende, om funktioner som ventilator, trykluft, klimaanlæg eller hydraulik kræver ekstra effekt - og leverer præcis den nødvendige. Med Fendt DynamicPerformance (DP) får Fendt 1000 Vario Gen4 nemlig op til 30 heste ekstra at gøre godt med.
Kabinen er nyudviklet og udstyret med 360-graders lyskoncept med UltraVision lygter. En 12 liter stor køleboks, Premium-massagesæde, ergonomisk placerede fodstøtter samt front- og bakkamera.
Årets mellemklasse
I mellemklasen medbringer TBS vindereren af Tractor of the Year 2026 i kategorien MidPower.
Der er tale om Fendt 516 Vario Gen4, der har VarioDrive, AGCO Power CORE50-motor og Fendt DynamicPerformance, der leverer op til 10 heste ekstra ydelse efter behov.
Betjeningen sker via FendtONE, mens traktoren er udstyret med den nye GroundVision-søjlebelysning og konstrueret kompakt og manøvredygtiget, så den kan være til gavn på såvel græsarealer og marker som gårde og veje.
Allrunder op til 133 heste
Fendt 314 Vario Gen5 spiller ikke med musklerne. Til gengæld tilbyder den lav egenvægt, smidighed, komfort og funktionalitet, der ifølge TBS gør at den både er interessant i marken og som frontlæssertraktor hjemme på gården.
Fendt 314 Vario Gen5 kan leveres med op til syv uafhængige hydraulikventiler, heraf to eller tre via frontlæsserens multikobling. Det giver mulighed for effektiv styring af redskaber og funktioner, uanset om der arbejdes med vendere, strigler eller balleudstyr.
Fendts moderne lyskoncept med LED-forlygter, dagskørelys og Ground Vision-trækbombelysning er standard på Fendt 300 Vario Gen5 serien.
Elektrisk traktor kommer også
TBS har også valgt at tage den elektriske Fendt 107E med til Landsskuet. Oprindeligt troede man, at de første kunder ville blive kommunernes materielgårde eller mere industrielle aftagere med høj miljøprofil, men de første to er solgt og leveret til to forskellige landmænd, der bruger traktorerne i deres almindelige drift.
Den elektriske Fendt 100e findes i både en smalsporet og en konventionel version. Det er den konventionelle Fendt 107e, der er kommet med til Landsskuet, så man skal se godt efter for at spotte den i rækken af traktorer. Den ligner nemlig sine dieseldrevne kolleger, og for eksempel PTO- og hydraulik-tilkoblinger ligner til forveksling dem på en Fendt 200.
Det er smart, for hvis man skifter traktor fra diesel til el, behøver man ikke samtidigt skifte ud i redskabsparken, påeger TBS på.





