Jens Peter Aggesen fra Agerskovgruppen ønsker i et læserbrev i Maskinbladet, at vildsvinehegnet ved den dansk-tyske grænse skal blive stående med henvisning til, at det beskytter den danske landbrugseksport.
Det lyder umiddelbart sympatisk. Problemet er blot, at argumentationen virker både selektiv og uærlig.
For problemet med grænsehegnet er, at det er sat op med hovedet under armen. Allerede inden opsætningen vidste man nemlig alt om, at indvandringen til Danmark sker op gennem løvskovene langs den sydslesvigske østkyst og via Flensborg Fjord.
Man vidste også, at der ikke findes vildsvin i det sandede og ret skovfattige område stik syd for hegnet. Her skal man 70 kilometer sydpå for at finde arten.
Det forhold er blandt andet dokumenteret af Kiels Universitet i 2004, 2009, 2014 2019 og 2024.
Det ses også i vildsvinerapporter fra Københavns Universitet i 2005, 2010 og 2013 og et notat fra Naturstyrelsen i 2018 og bekræftes af, at vildtkameraer, der siden opsætningen har stået ved hegnets åbninger, og som gennem syv år ikke taget så meget som ét eneste foto af vildsvin ved "vildsvinehegnet".
De 70 kilometer stålhegn langs grænsen er derfor udelukkende sat op som en tvivlsom udmelding om handlekraft til svineindustriens udenlandske aftagere.
Derfor den vedvarende kritik af tiltaget og krav om at få hegnet væk igen.
For Sønderjylland er bedre værd end at agere symbolpolitisk skraldespand for dokumenterbart nytteløse tiltag.
