Det landmandsejede Tågholm Biogas, som er placeret tæt på den nye grønne industripark i Kassø ved Aabenraa, udvider nu kapaciteten markant, og de to ejere, Morten og Michael Sangild, inviterer landmandskolleger til at blive medejere.
I en pressemeddelelse oplyser familien Sangild, at de planlægger en markant udvidelse af biogasanlægget, som på sigt skal øge kapaciteten fra dagens 255.000 ton biomasse til op mod 900.000 ton årligt.
Tilladelserne ventes at falde på plads i løbet af det kommende år, og første etape af udvidelsen forventes at stå klar i 2028/2029. Investeringen forventes at løbe op i et trecifret millionbeløb, og den finansieres af selskabet bag Tågholm Biogas.

Samtidig får områdets landmænd mulighed for at blive medejere af det kommende anlæg gennem en leverandørforening organiseret efter andelsprincipper. Planen er, at leverandørerne samlet skal kunne eje op til 20 procent af det nye anlæg.
- Leverandørernes ejerandel skal ses som en honorering for en stabil og langsigtet forsyning af biomasse samtidig med, at de naturligvis modtager markedsmæssig betaling for deres leverancer. Det skal understreges, at Taagholm Biogas er en kommerciel virksomhed, som opererer i et konkurrencepræget marked, lyder det fra ejerne.
- Vi ønsker et anlæg, hvor landmændene ikke alene leverer biomassen, men også får mulighed for at få del i værdiskabelsen. Det skal være attraktivt at være med i anlægget både som leverandør og medejer, siger de.

Udvidelsen sker på et tidspunkt, hvor området omkring Kassø i Aabenraa Kommune udvikler sig til et af Danmarks største knudepunkter for grøn energi. Her er allerede etableret store solcelleanlæg, PtX-produktion og nye energiinfrastrukturer, ligesom staten har udpeget området som national industripark.
Tågholm Biogas ligger midt i udviklingsområdet og ser et betydeligt potentiale i samspillet mellem biogas, grøn strøm og fremtidens produktion af grønne brændstoffer. Biogasproduktion er bindeleddet mellem regeringens planer om mere grøn gas i nettet og landbrugets krav om reduktion af CO2. Landbruget bidrager dermed til den danske sikkerhedspolitik.
Landbruget i centrum
For Michael og Morten Sangild er det afgørende, at landbruget er i centrum, og derfor er det planen, at anlæggets produktion primært baseres på biomasse fra landbruget og ikke på industriaffald og restprodukter.
Husdyrgødning vil fortsat udgøre rygraden i produktionen, men i fremtiden forventes også større mængder græs fra naturarealer og lavbundsjorde at indgå.
Dermed kan anlægget blive en del af løsningen på flere udfordringer samtidig: produktion af grøn energi, reduktion af klimapåvirkning og pleje af naturarealer.
Efter afgasningen tilstræbes det, at næringsstofferne returneres i balance til landbruget, og derved så returgyllen udnyttes optimalt af afgrøderne. Det sikrer et lokalt kredsløb.
- Vi ser det som en styrke, at næringsstofferne bliver i landbruget og kommer tilbage til markerne, siger Michael Sangild.
Grøn energi til eget forbrug
Planerne omfatter også etablering af solceller og mulig tilkobling til kommende vindmøller i området.
Målet er, at en væsentlig del af energiforbruget på anlægget dækkes af lokalt produceret grøn strøm.
Det kan styrke anlæggets klimaprofil og samtidig gøre produktionen mindre afhængig af udsving på energimarkederne.
Samtidig undersøges mulighederne for at levere gas og CO2 til virksomheder i industriparken ved Kassø, hvor blandt andre PtX-aktører efterspørger grønne energikilder og biogen CO2 til fremstilling af bæredygtige brændstoffer. I forvejen leverer Taagholm Biogas til naturgasnettet, hvor mere end 40 procent af gassen ud til forbrugerne kommer fra biogasanlæg.





