Store tanke, brede bomme og præcision ned på planteniveau. Det er opskriften hos hollandske CHD, som Brdr. Toft har importeret til Danmark og Sverige.

På Borgeby Fältdagar viser Finn Søndergaard fra Brdr. Toft, hvordan CHD-sprøjterne kombineres med BBLeap PWM-teknologien for at løfte præcisionssprøjtning til det højeste niveau.

Artiklen fortsætter efter annoncen

CHD er dog måske ikke blandt de mest kendte sprøjtemærker i Norden.

100 hertz præcisionsspøjte på demotur
Se også:

100 hertz præcisionsspøjte på demotur

- Der kører snart 30 maskiner i Danmark og Sverige tilsammen, fortæller Finn Søndergaard fra Brdr. Toft.

CHD er en mindre familieejet producent fra Holland, og netop størrelsen giver mulighed for at tilpasse maskinerne efter kundernes ønsker.

- Det CHD primært kan, er at bygge store sprøjter og skræddersy løsninger. De er fleksible og kan lave ting, som kunderne gerne vil have, og det som de fleste sprøger efter, er præcision, og det kan vi, siger han.

Op til 14.000 liter og 57 meter bom

Sprøjten, som Brdr. Toft har med på Borgeby, er en model med en tank på 9.300 liter. Ifølge Finn Søndergaard er det den største enkelakslede sprøjte på market.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men fabrikken stopper ikke der.

Der findes også modeller med tanke på 11.000 og 14.000 liter, mens bomprogrammet strækker sig helt op til 57 meter. Samtidig kan CHD levere luftassistance på bomme op til 45 meter.

BBLeap styrer hele sprøjten

Maskinen på Borgeby er udstyret som en såkaldt "Leap Edition". Det betyder, at BBLeap-systemet ikke blot håndterer PWM-styringen af dyserne, men også fungerer som sprøjtens centrale styresystem.

Her styres blandt andet hjulstyring, påfyldning, vaskeprogrammer og automatisk bomhøjderegulering fra samme platform.

En af de teknologier, der vakte opsigt under demonstrationen, var brugen af LIDAR-sensorer til bomstyringen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med LIDAR sender sensoren 11 målepunkter ud og ser over et langt større område. Det giver en meget mere stabil bomstyring, især i rækkeafgrøder og på ujævne marker, forklarer Finn Søndergaard.

Brdr. Toft præsenterer flere nyheder til fronttanke
Se også:

Brdr. Toft præsenterer flere nyheder til fronttanke

PWM med 100 pulser i sekundet

Kernen i BBLeap-systemet er PWM-teknologien, hvor traditionelle lukkeventiler erstattes af magnetventiler.

Disse kan åbne og lukke op til 100 gange i sekundet.

Det giver markant hurtigere reaktionstid end traditionelle luft- eller motorventiler.

- En luftlukkeventil bruger omkring et halvt sekund på at åbne. Ved 8 km/t svarer det til cirka 1,1 meter før det sker. Med BBLeap er vi nede på under en halv centimeter i samlet åbne- og lukketid, siger Finn Søndergaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den høje frekvens betyder samtidig, at sprøjteviften står fuldt udviklet næsten øjeblikkeligt, hvilket er afgørende ved spotsprøjtning.

Præcision

Under Borgeby demonstrerede Brdr. Toft systemets evne til at ramme enkelte planter.

Med 25 centimeters dyseafstand kan sprøjten arbejde i felter på blot 25 x 25 centimeter.

- Vi har fat i hver enkelt dyse. Det betyder, at vi kan variere doseringen individuelt og arbejde helt ned på planteniveau, forklarer Finn Søndergaard.

Det giver blandt andet mulighed for forskellig dosering i rækker og mellemrækker i eksempelvis roer eller kartofler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ens dråbestørrelse

En af udfordringerne ved PWM-systemer er at bevare en ensartet fordeling og dråbestørrelse ved lave doseringer.

Her fremhæver Finn Søndergaard BBLeap som det eneste PWM-system, der er JKI-godkendt fra 0 til 100 procent duty cycle.

Duty cycle beskriver, hvor stor en del af tiden dysen er åben.

- Vi kan køre helt ned på en procent af dysens ydelse og stadig bevare præcisionen. Det betyder, at vi hele tiden har kontrol over dråbestørrelse, afdrift og afsætning, siger han.

Ifølge Finn Søndergaard dokumenterer JKI-godkendelsen netop systemets evne til at levere en ensartet fordeling på tværs af hele arbejdsområdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klar til store datamængder

Når præcisionen øges, følger også større datamængder.

Kort til spotsprøjtning i 25 x 25 centimeters opløsning kan hurtigt blive så store, at traditionelle terminaler får problemer.

Her benytter BBLeap sin egen cloud-platform, LeapSpace, hvor kortfiler håndteres direkte mellem kontor og sprøjte.

- Vi sender filen direkte til sprøjten udenom traktorensterminal. Mange terminaler kan simpelthen ikke håndtere så store datamængder hurtigt nok, fortæller Finn Søndergaard.

Platformen bruges samtidig til fjernsupport og softwareopdateringer, hvilket ofte gør det muligt at løse problemer uden at sende en tekniker ud til maskinen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fokus på præcisionslandbrug

For Brdr. Toft handler samarbejdet mellem CHD og BBLeap om mere end store tanke og brede bomme.

Målet er at give planteavlere mulighed for at sprøjte mere præcist, reducere forbruget af planteværn og samtidig bevare effekten.

- Selv den bedste sprøjte kan vi gøre bedre med BBLeab, uanset hvilken farve den har, fordi det kan sættes på snart alle sprøjter, siger Finn Søndergaard.

Og netop den kombination af stor kapacitet og præcision var noget af det, der trak opmærksomhed på årets Borgeby Fältdagar...