Når høsten er i hus, er det oplagt at dykke ned i sine resultater og begynde at planlægge den efterfølgende sæson. Efter 30. juni er alle regnskaber typisk indberette, og det giver størst og fuldt opdateret datagrundlag i Økonomidatabasen hos Seges.

Det forklarer virksomhedsrådgiver ved Strategi & Virksomhedsledelse i Fjordland, Morten Øland Frøkjær, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når du laver en normal resultatopgørelse, så er din markdrift, din husdyrproduktion og din maskinstation samlet i ét. Det giver mening at dele den i driftsgrene og dykke ned i for eksempel udgift og indtjening pr. hektar eller pr. årsso eller -ko, forklarer han.

Overvejer du robotmalkning?
Se også:

Overvejer du robotmalkning?

Et businesscheck er en benchmark-analyse, hvor du kan sammenligne din bedrift med andre, som minder om din egen med hensyn til produktion, størrelse med mere. Det er et unikt DLBR-værktøj, fordi vi i landbruget har et meget bredt og detaljeret sammenligningsgrundlag, som ejeren kan benytte sig af, når der skal lægges planer for den kommende sæson, investeres eller sættes nye mål for bedriftens udvikling.

- Det giver mulighed for at benchmarke sine resultater mod andre bedrifter på en måde, som man sjældent ser i andre erhverv. En tømrervirksomhed, VVS-forretning eller detailbutik har typisk ikke samme mulighed for at sammenligne deres nøgletal med et så stort og ensartet datagrundlag.

Hvornår skal jeg få lavet et business-tjek?

Analysen kan både benyttes af større og mindre landbrug. Forudsætningen er blot, at der udarbejdes en årsrapport med driftsgrensfordeling. En driftsgrensanalyse kan du også få hjælp til hos din rådgiver.

- Når du er færdig med dit regnskab og kigger ind i hver enkelt driftsgren, så kan du sammenligne med andre bedrifter på et detaljeplan, som er meningsfuldt. Det gør det muligt at analysere markdriften og se nærmere på resultater som for eksempel udbytte pr. hektar, siger Morten Øland Frøkjær.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har du styr på, hvor meget din vogn må veje på vejen?
Se også:

Har du styr på, hvor meget din vogn må veje på vejen?

Hvert år får flere større producenter, både indenfor planteavl og husdyr, foretaget et business-tjek hos Fjordland.

Hurtige resultater

Det vil hurtigt kunne give pote, når strategien er rettet ind efter et businesscheck, mener rådgiveren. Det er ofte et overset område at fokusere på planteudbytter, når ens hovedforretning er husdyr, forklarer han.

- Jeg tror, der er mange husdyrproducenter, der vil blive overrasket over, hvordan de klarer sig på deres markbrug. Det kan trække i begge retninger, og det er det, der er så specielt ved at have netop denne database, siger han.