Den miljø- og sundhedsmæssige belastning fra de pesticider, der blev solgt i Danmark i 2024, er faldet for andet år i træk.
Det viser Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelstatistik 2024, som bygger på virksomhedernes indberettede salgstal for pesticider og biocider samt jordbrugernes indberettede forbrug af pesticider i dyrkningsperioden fra 1. august 2023 til 31. juli 2024.
Pesticidbelastningsindikatoren, PBI, er i 2024 faldet til 1,72 målt på salgstal. Det er et fald på 11 procent i forhold til 2023. Sammenlignet med 2022 er PBI faldet med 28 procent.
Dermed er indikatoren tilbage på cirka samme niveau som før omlægningen af pesticidafgiften i 2023. I 2022 steg PBI markant, hvilket ifølge Miljøstyrelsen blandt andet skyldtes, at enkelte midler blev købt til lager forud for afgiftsomlægningen.
I Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 er det politiske mål, at PBI baseret på salgstal i 2025 højst må være 1,43. Det mål skal evalueres i 2026.
Stabilt forbrug
Hvor salgstallene viser et fald, er billedet mere stabilt, når man ifølge styrelsen ser på det faktiske forbrug.
PBI beregnet på baggrund af jordbrugernes indberettede pesticidforbrug i planåret 2023/24 ligger på 1,67, og det er på niveau med 2022/23.
Set over en længere periode er forbrugs-PBI dog faldet med 43 procent siden 2010/11, hvor indikatoren første gang blev opgjort på baggrund af forbrugstal.
Forskellen mellem salg og forbrug skyldes ifølge Miljøstyrelsen blandt andet, at salgstallene følger kalenderåret, mens forbrugstallene følger dyrkningssæsonen. Derudover kan lageropbygning, vejrforhold, ændringer i afgrødevalg og udfasning eller godkendelse af midler påvirke tallene fra år til år.
Kartoffelskimmel trækker op
Miljøstyrelsen peger især på kartoffeldyrkningen som en faktor, der har påvirket udviklingen i pesticidbelastningen de seneste to år.
I 2023 måtte aktivstoffet cyazofamid ikke længere anvendes på grund af risiko for udvaskning til grundvand. Samtidig har der været udfordringer med resistens hos kartoffelskimmel over for aktivstoffet mandipropamid.
Det har betydet, at kartoffelavlerne i højere grad har måttet anvende andre midler mod kartoffelskimmel. Ifølge Miljøstyrelsen har det samlet set medført en højere belastning i kartofler samt en stigning i både aktivstofmængde og behandlingshyppighed.
Rapporten nævner blandt andet aktivstoffer som fluazinam, propamocarb, cymoxanil, oxathiapiprolin og azoxystrobin, der i højere grad er blevet solgt og anvendt til svampebekæmpelse i kartofler.
Flere aktivstoffer solgt
Det samlede salg af bekæmpelsesmidler i 2024 var på 18.163 ton. Heraf udgjorde aktivstofferne 3.746 ton.
Salget af pesticider udgjorde hovedparten af bekæmpelsesmidlerne med 10.438 ton produkter, hvoraf de kemiske aktivstoffer udgjorde 3.378 ton. Ifølge rapporten er det især ukrudtsmidlerne glyphosat og prosulfocarb, der fylder i de samlede solgte mængder af kemiske aktivstoffer.
Rapporten viser også, at salget af kemiske aktivstoffer i pesticider var to procent højere i 2024 end i 2023.
Mere til private haver
Bekæmpelsesmiddelstatistikken opgør også salget af pesticider, der må bruges af ikke-professionelle brugere uden sprøjtecertifikat, for eksempel i private haver.
Her er de solgte mængder steget i 2024 sammenlignet med de seneste tre år.
Miljøstyrelsen forklarer udviklingen med, at der sælges større mængder af mere letnedbrydelige ukrudtsmidler baseret på aktivstofferne pelargonsyre og eddikesyre. De har afløst glyphosat til anvendelser som terrasser, fliser og andre belægninger, hvor glyphosat ikke længere må bruges.
De alternative midler skal ifølge Miljøstyrelsen anvendes i væsentligt større mængder og oftere for at opnå samme effekt som glyphosat. Det har bidraget til en generel stigning i de solgte mængder.
Under tidligere niveauer
Miljøstyrelsen konkluderer, at PBI overordnet er faldet markant, siden den differentierede pesticidafgift blev indført i 2013. Afgiften betyder, at de mest belastende pesticider pålægges de højeste afgifter.
Samtidig viser tallene, at udviklingen ikke er entydig. Belastningen fra solgte pesticider falder, mens det faktiske forbrug ligger stabilt, og særligt kartoffelproduktionen har de seneste år trukket belastningen op på grund af ændrede muligheder for bekæmpelse af kartoffelskimmel.
