Siden 2020 har Kuhn arbejdet på at finjustere og udvikle en trinløs mixervogn. Nu er udviklingsarbejde fuldendt, og MI A/S er klar til at levere 3. generation af deres fuldfodervogne til de danske kvægbedrifter.
- I øjeblikket kører der ni vogne rundt i landet af de første versioner. Siden den første lancering i 2020 har vi udviklet, testet og tilpasset mixervognen og er nu klar til at gå i fuld serie til efteråret med 3. generation, fortæller Casper Pedersen, produktchef hos MI i Vejle, der de sidste 50 år har haft importen af franske Kuhn.

