Onsdag og torsdag den 24. og 25. juni 2026 løber Borgeby Fältdagar af stablen i Skåne.
Mange af udstillerne har dansk personale på standene, og der forventes derfor også mange danske besøgende i løbet af de to messedage.
Sidste år var der et begrænset program på maskinfronten, mens afgrøderne var det primære fokus. I år er der igen fuldt program med maskindemonstrationer, udstillere samt frø- og gødningsfirmaer, der viser deres afgrødeparceller frem.
Holdet bag Borgeby Fältdagar forventer mange besøgende med det gode vejr, der er i vente.
Siden begyndelsen har grundideen bag Borgeby Fältdagar været at videreformidle plantefaglig viden, og det bliver der rig mulighed for at få del i på messedagene.


