Den svenske landbrugsorganisation LRF har udsendt en rapport "Inför skörd 2026" med økonomiske prognoser for to typiske landbrug, der ifølge organisationen afspejler svensk planteproduktions vilkår.
Bedrifterne har forskellige betingelser for dyrkning og høst. Men selvom årets høst i øjeblikket ser ud til at kunne blive normal, forventer rapporten, at begge de to model-landbrug opnår betydelige underskud. Overskudsgraden anslås i rapporten til henholdsvis minus 24 procent og minus 15 procent.
Rapporten peger desuden på, at omkostningerne til diesel og gødning er steget kraftigt hen over foråret som følge af den geopolitiske uro i Mellemøsten og situationen omkring Hormuzstrædet.
Og trods udsigt til krisestøtte fra den svenske regering, som LRF anser for meget vigtig for at håndtere den akutte situation, viser rapporten også, at de økonomiske problemer er mere omfattende.
- Krisestøtten er en mulighed for, at landbrugsbedrifterne kommer igennem en vanskelig periode, men nu skal designet rettes mod dem, der har mest brug for det. Svensk planteproduktion haft negative marginer i flere år og mangler de langsigtede betingelser, der kræves for at producere mere mad, siger Malin Hagbardsson, branchechef for planteproduktion hos Sveriges Lantbrukere.
Ifølge rapporten LRF-rapporten mister landmænd i gennemsnit lidt over 3.000 svenske kroner pr. hektar, men samtidig er planteproduktion ifølge rapporten en grundlæggende forudsætning for svensk fødevareproduktion, beredskab og mange arbejdspladser i hele landet.
Ikke midlertidige udsving
- Hvis Sverige skal producere mere mad, er det ikke nok til at støtte virksomheder under den mest akutte krise. Det skal også være muligt at drive rentable virksomheder. Når profitmarginerne er i underskud i flere år i træk, handler det ikke om midlertidige udsving, men om at betingelserne for virksomhedsdrift skal styrkes, siger Malin Hagbardsson.
LRF mener, at politik i højere grad skal tage hensyn til, hvordan beslutninger påvirker Sveriges evne til at producere fødevarer.
- Vi har brug for fødevaresikre politiske beslutninger. Det handler om, at landmænd kan købe input som gødning til rimelige priser, og at de ikke selv kan bære hele omkostningerne ved klimatilpasning og omstilling. I indførelsen af reguleringer og i myndighedernes arbejde skal konsekvenserne for den svenske fødevareproduktion afvejes og håndteres, siger Malin Hagbardsson.
Store muligheder
Trods den pressede situation ser LRF store muligheder for, at svensk planteproduktion kan bidrage til øget fødevareproduktion, styrket beredskab og den grønne omstilling.
- Jeg genkender mig selv i rapportens konklusioner. Hvis vi skal kunne investere, tilpasse driften til klimaet og producere mere mad, skal der være rentabilitet i virksomhederne. Vi landmænd vil gerne bidrage til at styrke Sveriges fødevareberedskab, men så skal vi have betingelserne for at gøre det, siger Fredrik Andersson, medlem af LRF's landsbestyrelse og kornavler i Arboga.
