DLG meddeler, at selskabets andelshavere har bakket op om selskabets nye tiltag forud for årets høst, som handler om fastsættelse af mængde og delvis prissætning af årets høst.

- Mandag var fristen for at lave en aftale om årets høst med DLG for at opnå de bedste vilkår, og det har andelshaverne i selskabet haft stor interesse i, konstaterer selskabet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det betyder ifølge DLG, at der allerede nu er aftaler på cirka 85 procent af den totale forventede indlevering i høst 2026, hvilket ifølge selskabet er markant foran den indtegnede mængde sidste år.

DLG lokker med lavere høstpris ved tidlige aftaler
Se også:

DLG lokker med lavere høstpris ved tidlige aftaler

- Det giver DLG mulighed for at planlægge logistik og salg i god tid og dermed øge værdien af andelshavernes afgrøder, mener DLG.

Uplanlagte mængder

- Vi vil gerne handle med alle, der vil handle med os, så vi står naturligvis klar til at tage imod mere korn, end det, der er planlagt nu. Det bliver dog til en højere indleveringspris, som vi har fastsat, fordi det er dyrere for fællesskabet, når der kommer uplanlagte mængder i høst, siger Peter Kjær Jensen, der er Executive Vice President for Agriculture i DLG.

Han mener, at opbakningen fra andelshaverne giver bedre forudsætninger for at skabe værdi for dem.

- Når vi i så god tid før høst har tegnet så stor en mængde, som vi har, står vi langt stærkere i forhold til logistik, afsætning og timing i markedet. Det betyder en mere smidig høst, mindre ventetid og bedre muligheder for at sikre de rigtige priser. Nu glæder jeg mig til, at vi i den kommende periode kan vise styrken i fællesskabet og skabe mest mulig værdi for andelshaverne, siger Peter Kjær Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er nu vi begynder

Med størstedelen af mængderne på plads går DLG nu ind i en fase, hvor planlægningen omsættes til konkret handling. Det gælder både disponering af lagerkapacitet, planlægning af transport og ikke mindst arbejdet med at positionere afgrøderne bedre i markedet.

Flere planteavlere overlader køb og salg af afgrøder til DLG
Se også:

Flere planteavlere overlader køb og salg af afgrøder til DLG

- Det er nu, vi for alvor kan begynde at arbejde aktivt med de mængder, vi får ind i høst. Det giver os mulighed for at ramme markedet bedre og sikre en mere effektiv afvikling af høsten. Med andre ord, er det den måde, vi bedst muligt kan øge værdien af vores ejeres afgrøder, siger Peter Kjær Jensen.

Fælles om høsten

Mogens Andresen, segmentdirektør i DLG for det sydlige Danmark, har været tæt på dialogen med mange af landmændene og har oplevet forståelse for DLG's initiativ.

- Der har været en klar fælles forståelse af, at vi er sammen om at få mest muligt ud af den danske høst. Vores budskab til andelshaverne er, at vi kan styrke værdien for hele fællesskabet, når vi arbejder tæt og loyalt sammen, og det er der bred opbakning til blandt andelshaverne. Vi har nu det niveau, der skal til for at vi kan planlægge rigtig godt, og det er i sidste ende det, der skal sikre en velafviklet høst og de mest konkurrencedygtige priser, siger han.

Mulighed for levering

For de landmænd, der endnu ikke har indgået en aftale om høstindlevering, er der fortsat mulighed for at levere hele eller dele af årets høst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DLF fokuserer på kerneforretningen og øger driftsresultat
Se også:

DLF fokuserer på kerneforretningen og øger driftsresultat

- Det er vigtigt at understrege, at vi stadig tager imod korn i høst. Det kræver blot, at man har en kontrakt med DLG, inden man kører på brovægten. Indleveringsomkostningen er højere, når man indgår aftalen senere, men vi har absolut ikke udsolgt på kapacitet, siger Mogens Andresen.