Regeringen varslede sprøjteforbud får Bæredygtigt Landbrug op i det røde felt.
Foreningen mener, at regeringen haster sprøjteforbuddet igennem uden dokumentation for, at det vil give renere drikkevand.
- Samtidig må de berørte landmænd se til, mens deres råderet over jorden begrænses uden fuld erstatning, skriver Bæredygtigt Landbrug i en pressemeddelelse.
Formand for Bæredygtigt Landbrug, Niels Hauge Mikkelsen, mener forbuddet strider både imod EU's Charter, grundloven og den generelle erstatningsordning i miljøbeskyttelsesloven, som sikrer, at det tab, landmanden påføres som følge af rådighedsbegrænsninger, dækkes fuldt ud.
- Forslaget om et nationalt sprøjteforbud er uden fuldstændig erstatning et indgreb i ejendomsretten, hvilket organisationen tidligere har advaret om. - Regeringen erkender nu, at mange landmænd risikerer at få begrænset deres råderet uden erstatning, lyder det fra Niels Hauge Mikkelsen.
Brud på ejendomsretten
- Når staten begrænser landmænds anvendelse af deres jord uden fuld erstatning, rejser det grundlæggende spørgsmål om ejendomsret, proportionalitet og retssikkerhed. Det kan vi ikke acceptere, og vi opgiver ikke uden kamp for landmændenes rettigheder, siger Niels Hauge Mikkelsen, formand i Bæredygtigt Landbrug.
Dansk landbrug står allerede over for omfattende regulering som følge af grøn trepart og kvælstofaftalen, der vil reducere landbrugsproduktionen markant.
- Nu vil regeringen oveni haste et nationalt sprøjteforbud igennem på 160.000 hektar, men forbuddet kan i praksis få konsekvenser for langt større arealer. Politikerne risikerer at påføre dansk fødevareproduktion betydelige tab uden at kunne dokumentere, at forbuddet rent faktisk vil give danskerne renere drikkevand. Den dokumentation mangler vi fortsat at se. Dertil kommer, at de vil haste forbuddet igennem, inden kortlægningen er fuldendt. Dermed lovgives der på et usagligt grundlag, fastslår Niels Hauge Mikkelsen.
Godkendte midler
Bæredygtigt Landbrug mener ikke, at fund i grundvandet skyldes den anvendelse af godkendte planteværnsmidler.
- Derfor er der ikke sammenhæng og systematik, som blandt andet EU-retten påkræver, mellem det, man ønsker at beskytte, og de virkemidler man vil anvende, siger formanden.
Ifølge Bæredygtigt Landbrug er det dybt problematisk, at regeringen presser på for yderligere regulering, før konsekvenserne er tilstrækkeligt belyst, og før effekten af indgrebet er dokumenteret.
Erstatning
Statsministerens melding om, at ikke alle berørte landmænd vil blive kompenseret, bekræfter ifølge organisationen bekymringerne ved forslaget.
- I dette tilfælde burde erstatning slet ikke være til diskussion. Når regeringen pålægger landbruget omfattende regulering og inddrager dyrkningsmuligheder, skal der følge fuld erstatning til de berørte landmænd. Hvis ikke regeringen tager det med til forhandlingsbordet, er det ikke kun at træde på landbruget, men også et direkte indgreb i ejendomsretten, uden den fuldstændige erstatning som EU's Charter og grundloven tilsiger, siger Niels Hauge Mikkelsen.
Formanden understreger, at Bæredygtigt Landbrug allerede forbereder de juridiske skridt, der kan blive nødvendige, hvis regeringen gennemfører et sprøjteforbud uden fuld erstatning til de landmænd, som får frataget dele af deres arealer.
- Man kan ikke bare fratage rettigheder fra en gruppe borgere og sende regningen til dem selv. Derfor håber jeg, at fornuften sejrer ved forhandlingsbordet, og man anvender den generelle erstatningsordning i miljøbeskyttelsesloven, så staten og landbruget undgår omkostningstunge og langstrakte retssager om ekspropriation, siger Niels Hauge Mikkelsen.
