Danskerne bakker op om landbrugets vigtighed, men er uenige om vejen til den grønne omstilling, viser rundspørge blandt 2.505 danskere.
Rapporten fra Aarhus Universitet på tydelige forskelle mellem borgere i by- og landområder, når det gælder den grønne trepartsaftale og den fremtidige anvendelse af landbrugsarealer.
Rapporten A People's Perspective on the Green Agriculture and Food Transition and the Green Tripartite Agreement in Denmark bygger på en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt 2.505 borgere i Danmark, gennemført i november 2025, skriver Aarhus Universitet Technical Sciences i en pressemeddelelse.
Landbrugsareal
Ifølge rapporten er 80 procent af de adspurgte enige i, at landbrugs- og fødevaresektoren er vigtig for Danmark. Samtidig er mange ikke fuldt bevidste om, hvor stor en del af Danmarks areal der bruges til landbrug.
De adspurgte vurderede i gennemsnit andelen til 48 procent, mens det reelle tal ligger tættere på 60 procent.I gennemsnit foreslog respondenterne at reducere landbrugsarealet fra 60 procent til 55 procent. Der er opbakning til den grønne omstilling - men ikke uden bekymringer. Rapporten viser, at danskerne ikke er imod en grøn omstilling af landbruget.
Men opbakningen afhænger af, hvad omstillingen indebærer, hvem der bliver berørt, og hvordan konsekvenserne fordeles. Teknologi er en af de løsninger, der har størst opbakning.
Lidt over 60 procent af respondenterne er enige i, at teknologiske løsninger bør bruges til at gøre landbruget grønnere og mere effektivt.
Der er også relativt bred opbakning til at omlægge produktionen mod fødevarer med lavere klima- og miljøpåvirkning. Til gengæld er reduktion af landbrugsarealer mere omdiskuteret, særligt blandt borgere i landområder.
Byrde på landmænd
Borgere i landområder er også mere bekymrede end borgere i byområder for, at den grønne trepartsaftale vil lægge en for stor byrde på landmændene, viser rapporten.
Borgere i byområder ser i højere grad nye muligheder. Det peger på en central udfordring i implementeringen af den grønne trepartsaftale: Omstillingen skal ikke kun ses som et spørgsmål om regulering, teknologi og arealanvendelse, men også om retfærdighed, lokal påvirkning og tillid.
Forurening, fødevaresikkerhed og landmændenes rolle betyder noget for borgerne.
Undersøgelsen viser, at forurening er et af de miljøspørgsmål, som danskerne er mest bekymrede for.
Forurening
Kemisk forurening og forurening, der påvirker vandkvaliteten i vandløb, fjorde og havet, blev rangeret højere end klimaforandringer, biodiversitet og naturbeskyttelse.
Borgerne ser først og fremmest landmænd som ansvarlige for at levere sikre, sunde, kvalitetsprægede og bæredygtige fødevarer samt for at sikre dyrevelfærd.
Beskyttelse af miljøet og håndtering af klimaforandringer ses som mindre centrale ansvarsområder. Samtidig ser danskerne nedbrydning af naturressourcer og ekstreme vejrhændelser som risici for fødevaresikkerheden.
Når respondenterne blev spurgt, hvem der bør have ansvar for Danmarks natur- og landbrugsarealer, pegede de ikke på én aktør alene.
Landmænd blev tildelt den største andel af ansvaret med 35 procent, efterfulgt af kommunerne med 28 procent og Danmarks Naturfredningsforening med 24 procent.
Fælles ansvar
I følge rapporten tyder det på, at danskerne ser den grønne omstilling som et fælles ansvar på tværs af landmænd, offentlige myndigheder, kommuner og civilsamfund.
Tidlig information og lokale gevinster er afgørendeEt af rapportens centrale fund er, at borgerne ønsker at blive informeret tidligt om lokale projekter under den grønne trepartsaftale.
Respondenterne foretrækker også, at sådanne projekter skaber værdi for lokalsamfundet.Det er særligt vigtigt blandt borgere i landområder, som i højere grad end borgere i byområder lægger vægt på retfærdighed - både i beslutningsprocesserne og i fordelingen af gevinster.
Momsfritagelse på fødevarer
Rapporten viser også, at opbakningen til politiske tiltag varierer betydeligt. Momsfritagelse på mere bæredygtige fødevarer, såsom frugt og grøntsager, får den største opbakning.
Omvendt får grønne afgifter på fødevarekøb den laveste opbakning og er det eneste tiltag, hvor modstanden er større end opbakningen.Samlet set peger rapporten på, at den folkelige accept af den grønne omstilling afhænger af tydelig kommunikation, tidlig inddragelse og en synlig sammenhæng mellem lokale forandringer og bredere samfundsmæssige gevinster.
